Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
i Struben, væltede hende bag over og vilde til at
kvæle hende, Hvor denne Hals dog forekom mig
at være haard! Hun klamrede sig med begge
Hænder om min Haand for at faa den til at slippe
Taget om hendes Hals, og, som om jeg ikke
kunde have ventet paa andet, benyttede jeg
Øjeblikket til at jage Dolken ind i den venstre Side
paa hende, lige under Brystkassen . . .
Naar Folk paastaa, at de i et Anfald af Raseri
ikke huske, hvad de selv gjøre, er det kun Snak,
lutter Usandhed. Jeg huskede det altsammen, uden
at jeg et eneste Øjeblik tabte af Syne, hvad det
var, jeg gjorde. Jo mere Ild jeg lagde under
Maskinen, hvori det kogede og sydede stærkt nok
i Forvejen, desto klarere lyste Bevidstheden op i
mig, saa det ligefrem var mig umuligt ikke at vide,
hvad jeg gjorde. Jeg paastaar ikke, at jeg
forud-saa\ hvad jeg vilde gjøre; men i samme Øjeblik,
jeg gjorde det, ja allerede kort i Forvejen, vidste
jeg, hvad det var, ligesom for at jeg endnu kunde
have fortrudt det, kunde have sagt til mig selv, at
jeg jo endnu kunde lade det være ugjort. Jeg
vidste, at jeg, sigtede lige under Brystkassen, og
at Dolken vilde trænge ind. Og jeg havde aldrig
saa snart ført Stødet, før jeg ogsaa vidste, at jeg
havde • gjort noget frygteligt, noget, jeg aldrig
før havde gjort , og som vilde faa skrækkelige
Følger. Men Bevidstheden derom kom og svandt
som et Lyn, og umiddelbart efter, at jeg var
bleven mig bevidst, hvad jeg vilde gjøre, gjorde jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
