Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Jeg selv var ikke i Stand til at røre mig ud
af Stedet og vilde ikke tro mine egne Øjne. Men
i det samme begyndte Blodet i en tyk Strøm at
vælte frem under Korsettet paa hende. Og først
,da indsaa’ jeg, at det skete ikke mere lod sig
gjøre godt igjen, og var enig med mig selv om, at
det jo heller ikke behøvedes, da det dog ikke var
andet end noget, jeg selv ønskede, og som jeg var
nødsaget til at gjøre.
Jeg blev endnu paa Stedet, til hun var faldet
om, og Barnepigen med et Hvin var styrtet hen til
hende. Saa kastede jeg Dolken fra mig og gik ud
af Stuen.
„Man skal biot ikke lade sig bringe ud af
Fatning, men stadig huske paa, hvad det er, man
gjør!" sagde jeg til mig selv, idet jeg gik, uden at
se hverken til hende eller Barnepigen. Denne
vedblev at skrige i vilden Sky, medens hün kaldte
paa Stuepigen. Paa Vejen igjennem Korridoren
sendte jeg selv Stuepigen ind til hende, hvorpaa
jeg gik ind i mit Kabinet.
„Hvad skal der nu gjøres?" spurgte jeg mig
selv. Og uden et Øjebliks Betænkning gik jeg hen
til Væggen, hvor Vaabnene hang, tog en Revolver
og lagde den paa Bordet, efter først at have
overbevist mig om, at den var ladt. Derpaa tog jeg
Skeden op, som jeg før havde ladet falde ned bag
Sofaen, og sad længe med den i Haanden, uden
at jeg tænkte paa det allermindste, eller biot
mindedes, hvad der var forefaldet. Jeg hørte, hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
