Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
xxvm.
„—Og, vidunderligt nok! Nu, da jeg gik den
vante Gang igjennem Korridoren og Værelserne,
som jeg kjendte saa godt, vaagnede paany Haabet
i mig om, at der i Virkeligheden ikke skulde være
passeret noget; men Stanken af alt det Kram, som
Lægen havde ført med sig, af Jod og Karbolsyre,
slog mig i Næsen og gjenkaldte paany alt, hvad
der var skét, i min Erindring.
Paa Vejen igjennem Korridoren, forbi
Børnekammeret, fik jeg Øje paa Lise, der helt
forskrækket stod og saa’ paa mig. Det forekom mig næsten,
som om de vare der alle fem og allesammen stod
og saa’ paa mig. Da jeg naaede Døren til
Soveværelset, blev denne lukket, op inde fra af
Stuepigen, som derefter straks forlod Værelset.
Det første, mit Øje faldt paa, da jeg traadte
ind, var min Hustrus lysegraa Kjole, som, hel sort
af Blod, laa over en Stol. Hun selv laa med
opløftede Knæer paa vor fælles Seng ud til den Side,
hvor jeg ellers sædvanligvis laa, da her var lettere
at komme til. Hun laa meget lavt med Hovedet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
