Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
og Natkjolen, som hun havde paa, stod aaben i
Brystet. Der var lagt noget over Saaret, og Luften
i Værelset var i den Grad mættet med Jod, at
man næppe kunde aande derinde. Mest af alt slog
mig dog Synet af hendes lemlæstede Ansigt, hvoraf
især Øjnene og den ene Side af Næsen vare stærkt
underløbne med Blod. Det var Følgen af det Slag,
jeg havde tilføjet hende med Albuen, den Gang
hun vilde holde mig tilbage, og jeg rev mig løs.
Skjønhed var der ikke Spor af mere, ja, hun
gjorde endogsaa et vist modbydeligt Indtryk paa
mig, og jeg blev staaende paa Dørtærskelen.
„— Gaa nu hen til hende!" sagde Søsteren.
. „Formodentlig ønsker hun at angre sin Synd,"
tænkte jeg. „Skulde man maaske tilgive hende?
Ja, hvorfor ikke? Hun dør jo," tænkte jeg, idet
jeg bestræbte mig for at være højmodig.
Jeg traadte nu lige hen til hende. Hun saa’
med Besvær op paa mig, da især det ene af
hendes Øjne var hovnet saaledes op, at det næsten
havde lukket sig, og sagde stakaandet og med en
svag Stemme:
„— Saa . . . opnaaede ... du dog . . . hvad
du vilde . . . at . . . dræbe mig!"
Og til Trods for de legemlige Lidelser og
Dødens Nærhed, udtrykte hendes Ansigt nu igjen
den gamle Kulde, det gamle dyriske Had, som jeg
kjendte saa godt.
„— Men ..." vedblev hun bestandig stødvist,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
