Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
betragtes som Indgaaelse af et for hele Livet
uopløseligt Ægteskab, og det vil blive indlysende, at
denne Vejledning, som Kristus har givet, ikke biot
er tilstrækkelig for Livet, men den eneste, som det
overhovedet er muligt at leve efter.
„Men da Mennesket er svagt," hedder det,
„bør ogsaa Opgaven svare til dets Kræfter."
Det er ligesom at sige: „Da min svage Haand
ikke tillader mig at trække den lige Linje, d. v. s.
vælge den korteste Vej imellem to Punkter, maa
jeg nu, for at lette mig Opgaven, se at trække en
skæv eller bøjet."
Nej! Jo svagere jeg selv er, desto fuldkomnere
bør det Mønster være, jeg har for Øje.
Efter en Gang at have antaget den kristelige
Lære om Idealet, gaar det ikke an at bære sig ad,
som om man ikke kjender den, eller sætte nogle
rent udvortes Bestemmelser i Stedet.
Hvis den kristelige Lære er givet
Menneskeheden, er det kun fordi den er den eneste, der
saavel nu som før er og har været i Stand til at
lede den paa dens forskjellige Udviklingstrin.
Medens de udvortes religiøse Bestemmelser ere noget,
Mennesket allerede er vokset fra, og som ingen
mere tror paa nu til Dags, er den kristelige Lære
oin Idealet den eneste, som nu kan lede Mennesket.
Det gjælder fremfor alt om ikke at lade Kristi
Ideal tilsløres eller forringes igjennem udvortes
Forskrifter og Bestemmelser, men stadig at have det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
