Note:
Translator Daniel Vindheim is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ti aars krigskorrespondance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gravelotte. 11
kun havde valget mellem en uundgaaelig død i
fronten og den li^e3aa uun^^aaeli^e vanære ved et
tilbagetog. Atter og atter blev der gjort rasende
anstrengelser for at trænge op af dette helvede nede
i ravinen og faa fodfæste paa plateauet foran, og
hver eneste gang mødte de grusomme byger af bly,
som drev dem tilbage og strakte dem til jorden.
Den lange sommerdag holdt paa at vige for skum
ringen, og slagets udfald syntes fremdeles at vippe
paa vægtskaalen, da tyskernes sidste reserve — det
andet armékorps — i stormmarsch nærmede sig kanten
af afgrunden. I det mørkerøde skin fra den drsen
dende landsby stod den preussiske konge ved siden
ai veien og hilste paa sine staute pommere, ettersom
de passerede nam. Høit over trommehvirvler, horn
signaler og kanontorden lød de begeistrede hurraer,
da soldaterne besvarede sin herskers hilsen, for saa
at følge sine chefer ned i den skrækkelige kløfts
rædselsfulde svælg. Spændingen under den paagaa
ende krise var til at blive syg af, medens vi i en
slags krampagtig, mørk taushed ventede paa udfaldet.
Med ryggen mod en mur sad den gamle konge der
paa en stige, hvis ene ende hvilede paa en ødelagt
kanonvogn, den anden paa en død hest. Bismarck
sad der med en paatagen kold mine — en kulde,
som hans uro forresten dog tilfulde beviste uægt
heden af — og 106, som om han læste dreve. Lat
inen fra det nære slag blev alt sterkere og stærkere,
indtil selve jorden skalv under os. Natten faldt over
os som et sørgeklæde, medens det ujevne skin fra
den nære ild belyste den sen^teliZe gruppe her ved
kirkegaardsmuren. Fra de spredte troppelevninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
