Note:
Translator Daniel Vindheim is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ti aars krigskorrespondance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et langt galop med tidenderne. 63
Opløsningen af zuluhæren efter formiddagens neder
lag gjorde det saa godt som 3ikksrt, at omstreifende
krigere holdt til i det med kratskog bevoksede land,
dvorig^ennem den første del af mit ridt førte. Den
unge Lysons tilbød at vsedde lige med mig paa, at
jeg ikke kom igjennem, og da jeg modtog vædde
maalet, var han saa venlig at forlange, at jeg skulde
deponere beløbet, da han ikke ventede at faa se mig
mere. Det var noksaa uhyggeligt, medens jeg paa den
første strækning under den tidlig indtrædende aftens
mørke famlede mig frem gjennem krattet og forsøgte
at følge sporet efter hjulene. Jeg kunde se zuluernes
mørke skikkelser imod ildene i de ødelagte landsbyer
tilhøire og tilvenstre for min vei, og deres raab
naaede mig i den stille nat. Tilsidst tabte jeg helt
og holdent veien, og der var intet andet at gjøre
end at stanse, til maanen kom op og viste mig, hvor
jeg var. Det var de længste 20 minutter, jeg har
havt i mit liv, medens jeg sad paa min zk^Zelvsnde
hest i en liden aabninZ i krattet og med nåanden
paa 3kMttst af min revolver ventede paa maanens
første straaler. Endelig kom de. Jeg fandt ud den
rigtige retning, og en halv time senere var jeg i vor
ressrveleir i Etonganeni og fortalte tidenderne for
en spændt tilhørerkreds. Den største fare var nu
over; der var forholdsvis mindre sandsynlighed for,
at jeg skulde blive angrebet under den gjenstaaende
del af reisen, uagtet løitnant Scoth-EUiott og korporal
Cotter netop den nat blev hugget ned paa den samme
vei. Strabadserne var langvarige og anstrengende,
men belønningen var tilsvarende. Jeg var saa hel
dig at blive takket for de tidender, jeg bragte, al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
