Note:
Translator Daniel Vindheim is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Moltke foran Metz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
Moltkes antipati mod prins Friedrich Karl.
opover sprængte han og dsisde sig forover sadel
knappen for at lette hestens bevægelse, en stilling,
som samtidig gav indtryk af, at han brændte etter
at komme hurtigere frem, end den flinke ganger
kunde bære ham. Kun Zietens husarers røde tunika
bedækkede den tætbyggede overkrop, og den an
strengte mands ansigt havde et udseende, som det,
man 3se6vanliZ pleier at teenke sig hos en berserk.
Der var et uhyggeligt mørkt glimt af blodtørst i de
opsvulmede øine. Den brændende sol og det lang
varige voldsomme galop havde givet hans ansigt en
6^d, rød farve, og aarerne paa halsen var tydelig
op3vulmet. i<aar man encinu elter 3aa mange aars
forløb gjenkalder sig i erindringen dette an3igt med
de sænkede bryn, de vilde sine og de stærke, haardt
sammenbidte kjæver, kan man godt forståa, hvor
ledes mødrene i Lothringen den dag idag skræmmer
børnene med Le prince rouZe", li^sßom de i Skotland
med Black Douglas. Medens hans vei førte gjennem
skogen, styrtede løy og kviste, som kuglerne rev af,
ned over ham i bygevis. Netop som han naaede
op forbi skogen, sprang der en bombe saa godt
som mellem benene paa hans hest. Men denne mand
med sine staalnerver brød sig hverken om kugler
eller springende bomber, ligesaa lidt som han stan
sedes af de alt overdøvende hurraraab fra de bran
denburgere, hvis masser han nu red igjennem, og
hvis chef dan engang havde været. De ventede
heller ikke nogen gjenk^endelLe, dertil k^endte de
ham for godt. De vidste, baade at han med al sin
voldsomhed var soldatens sande ven, og at han var
vant til selv at undersøge slagets stilling for at lede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
