- Project Runeberg -  Af en krigskorrespondents oplevelser /
135

(1897) [MARC] Author: Archibald Forbes Translator: Daniel Vindheim - Tema: War
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   
Note: Translator Daniel Vindheim is or might still be alive. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Baghold mod baghold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

135
Baghold mod baghold.
i det hele taget har gode dage i bekvemme trygge
kvarterer langt tilbage. Jeg har imidlertid glemt at
sige, at navnet paa den unge kavallerist var baron
von’ og zu Steinfurst-Wallenstein. Men var hans
navn end noget pralende, 3aa var det ogsaa alt,
nva6 der fan6ts3 af praleri hos ham; gut, som han
var, hang allerede jernkorset i hans knaphul, vundet
under et glimrende anfald om aftenen ved Beaumont.
Jeg tænker, hr. major," sagde baronen rolig,
at mine gutter mere end gjerne vilde gribe en
saadan anledning, om de blot fik lov. Men efter
hvad jeg netop har hørt Dem sige til kaptein Kirch
bach, kan der ikke være spørgsmaal om det. Hvis
jeg kan faa Deres tilladelse – min sergeant kan
besørge mine pligter her for en dag eller to — skulde
jeg like at forsøge, om jeg med lidt god lykke ikke
kunde stanse dette menneskes djævelske virksomhed.
Jeg er anseet for at være den bedste jagtrifleskytter
paa den kant af Sachsen, hvor jeg er fra, og jeg
har mit yndlingsgevær med mig her. Man kan al
drig vide, om man ikke engang kan faa brug for
det. Hvad jeg ønsker er altsaa at gaa og stoppe
denne franske djævel. Faar jeg lov, hr. major?"
Med fomøielse, gaa De og prøv Deres lykke,"
svarede majoren. Men husk paa, at vi ikke tror,
at De har knækket ham, medmindre De bringer
hans hoved med Dem tilbage."
Det skal siges, at det ikke alene var den vær
dige majors bidende spydigheder, som den unge
mand fik høre den aften. Det var Helldorff, som
i sin kvikhed døbte ham David" og tilbød sig at
gaa med ham omkring og søge efter passende stene,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:14:45 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/krigskorr/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free