Note:
Translator Daniel Vindheim is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Paris i støvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 Af en krigskorrespondents oplevelser.
var en afdeling af ambulancen beskjæftiget med at
bringe under tag de saarede, som var rammet ved
kanonerne, og arbeidede idetheletaget med en iver
og energi, der havde fortjent en bedre støtte. Til
denne art af tjenesten tilbød de kjække nationalgar
dister sig ikke; for dem var pligtens sfære vinstuen.
Der dråk de, til beruselsen gjorde dem ligegyidige,
og de stormede ud paa gaderne som oftest kun for
at volde ambulancen besvær med at bære bort deres
værdiløse lig.
Om aftenen ledsagede jeg to tyske officerer paa
et ridt utenfor forposterne i retning al den parisiske
port La Chapelle. Forbudet mod at passere ud af
Paris var i løbet af dagen blevet alt mindre og
mindre overholdt, og Avenue de Paris var næsten
opfyldt af saadanne, som forlod byen. Det forekom
mig, at hvis de kunde komme ud, saa maatte jeg
kunne komme ind, og jeg forlod derfor mine led
sagere og red henimod porten. Underveis faldt det
mig imidlertid in6, at det vil6e være kloZe3t at for
sikre mig om, at jeg havde hos mig det vigtige
dokument, der kunde godtgjøre, at jeg var britisk
undersaat og følgelig en „velvillig nøitral". Ak,
uden at ane, at en saadan anledning skulde tilbyde
sig, havde jeg ladet mit pas tilbake i mit kvarter, og
følgelig var der intet andet at gjøre end at udsætte
forsøget paa at komme ind i Paris til den følgende
dag. Næste morgen, den 31 januar, gav jeg mig
atter paavei og denne gang bedre udrustet. Under
veis besøgte jeg Saglier, den gode pastor i St. Denis,
og han in6ds6 mig gjæstfrit til at spise lunch. Jeg
modtog indbydelsen; han bad sin tjener bringe md
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
