Note:
Translator Daniel Vindheim is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Paris i støvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Af en krigskorrespondents oplevelser.
at det var hestefedt. Bagerbutikerne var lukkede,
og der var stængt for vinduerne hos 3laZterne. Bed
røvet med en saare stor bedrøvelse" — det var
mit indtryk af Paris, længe før jeg naaede den ameri
kanske legation; men der var selvrespekt i al for
kuethed; intet klynk, ingen tilbøielighed til at flokke
sig sammen til fælles beklagelser. Hver mand gik
sin vei med modløst ansigt og lydløse skridt.
lyfter at have besøgt den amerikanske legation,
hvor mit komme vakte den mest levende forbauselse,
tog jeg veien til det lille Hotel St. Gonore i l^au
bourg, tæt ved den britiske ambassade. Jeg nav6e
tvl6t min va63Xk 3aa godt som utelukkende med
aviser og kun taget nogle faa skiver skinke med
mig for paakommende tilfældes skyld. Da jeg naaede
mit kvarter, bad det kvindelige tjenerskab om tilla
telse til at tåge disse skiver ud paa en tallerken og
vise dem frem som en kuriositet til sine naboer; og
folk, som havde hørt nyheden, kom ind den ene
efter den anden og bad om at faa se den ret, de
saa længe havde maattet undvære. Den værdige
hotelvært, som selv var en brite, havde som kosr
gjænger under beleiringen havt dr. (nu sanitetsgeneral)
Charles Gordon, og han forsikrede med stolthed, at
doktoren havde levet saa godt som nogen mand i
Paris. Da middagen kom, viste det sig, at den ikke
skulde gjøre værtens store ord tilskamme. Der var
virkelig en fugl; noksaa sikkert den sidste fugl i Paris,
blev der sagt. Vor vært var budt otti francs for
den, me6ens den en6nu nav6e fjærene paa, men
havde afslaaet det fristende tilbud; desuden havde
vi mine skinkestykker som anden ret — kun at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
