Note:
Translator Daniel Vindheim is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Kommunens undertvingelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
BNei, jeg har børn."
helt ude ved vollene og tæt ved stationen Passy ved
ringbanen. Jeg gik til holdepladsen paa Place de la
Concorde og bad den første den bedste vognmand der
at kjøre mig til Chateau de la Muette. Nei mon
sieur, jeg har børn!" var svaret. Jeg fik da fat paa
en mindre frygtsom kusk, som lovede at kjøre mig
saalangt som did, hvor Grand Rue de Passy be
gyndte. Da vi passerede Jenabroen begyndte det
kommunistiske batteri paa Trocadéro at give ild.
Mont Valérien svarede. Bombe efter bombe fra
dette fort faldt paa den græsbevoksede bakke,
hvor jeg havde seet tyske soldater ved indtoget
i Paris lægge sig ned for at nyde stedets «l<^nne6.
En bombe 3loZ en l>’Bt6stolps overende tset ved os
og sprang paa brolægningen. Min kusk vendte om
og havde i sin iver for at komme bort fra, hvad
han øiensynlig fandt at være et übehageligt nabo
skab, nær taget mig med sig tilbage. Der var intet
andet for mig at gjøre end at stige ud og gaa til
fo6s opover Grand Rue. Her saa det ud til at hele
befolkningen var udvandret; men istedet var der sn
stor koloni af bombehuller. Nationalgardister, sjø
mænd og franktirører havde indlogeret sig i de for
la6ts huse og slentreae nu dovent nena6 fortalene
paa de steder, hvor der var forholdsvis sikkert. De
gav overalt indtryk af at glæde sig ved den mest
fuldkomne sindsro, uagtet bomberne faldt iflæng
tæt omkring dem. I gadens borteste ende bøiede
jeg tilhøire gjennem en stor port ind i en kort
avenue med smukke træer paa begge sider, og ved
•enden af denne traadte jeg in6 i Chateau de la
Muette. Dombrowski modtog mig med den mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
