Note:
Translator Daniel Vindheim is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Kommunens undertvingelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Grusomhed mod fanger.
mandens blod. En matrone, som ikke syntes mere
end halvfuld, blev hysterisk; en anden med blegt,
gustent, forskræmt ansigt trak en unge, sandsynlig
vis sit eget afkom, ud af trængselen; forhaabentlig
gik hun hjem med skamfølelse og gysen. Men alt,
hvad der hed manddom, maatte sikkert være til
intetgjort hos de franske soldater, der kunde begaa
en handling som denne. En officer — med okse
hals og øine som en algierer — stod hos og saa paa
sporten og rs^ts en eigar. Hvis der fandtes noget
saadant som disciplin i de franske rækker, saa var
han unægtelig medskyldig i forbrydeisen; var der
ikke det, saa kunde man havt medlidende med ham,
om det ikke havde været for hans kyniske, opmunt
rende smil.
Enden var nær — kommunen var i en fortvilet
stilling, men det dryppede af dens hugtænder, og
hver eneste klo var udstrakt. Dens tropper var nu
fordrevet fra alle steder vest for Boulevard Sebasto
pol, fra elven og nordover til Porte St. Denis. Ven
dome-pladsen var bleven erobret klokken to om
morgenen. Efter en desperat kamp var den sidste
kommunistiske forsvarer ved den store barrikade paa
hjørnet af Rue Royale og Place de la Concorde
stukket ned med bajonetten, og de versaillistiske
masser kunde nu uforstyrret samle sig om Made
leinen. Men hvorledes gik det med de vildkatagtige
ledere af kommunen, der endnu holdt Hotel de Ville,
mod hvilket de versaillistiske batterier nu koncentre
rede en ild, der var voldsom nok til at regnes for
et bombardement ? De havde sat ryggen mod muren
og kjæmpede nu, ikke for livet — man indrømme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
