Note:
Translator Daniel Vindheim is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Den skjønne Maritza fra Tirnova
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Den skjønne Maritza fra Tirnova.
udbrud, og den tredje dag gjorde hun ham næsten
vanvittig ved at meddele ham, at en kaptein ved
de Leuchtenbergs dragoner, som skulde forblive i
I"irnova, meiens Gurko rykkede over Balkan, skulde
indkvarteres hos hendes moder. Samme aften ankom
kapteinen og blev efter alt at dømme straks dødelig
forelsket i Maritza. Som den senest ankomne syntes
han nærmest at fortrænge Andreiowitsch, der just ikke
følte sig mere lykkelig ved tanken paa, at han den
følgende morgen skulde ombytte kjærlighedens felt
med et andet. Men han reiste ikke helt u6en trøst.
Maritza var god mod ham, da hun tog farvel med
ham ude ved trappen, og det faldt mig md, at den
lille kokette virkelig brød sig endel om den vakre
husar.
Den træagtige, men forlibte kaptein fik det
imidlertid ikke helt efter ønske. Gourkos mænd
rnarscherede vistnok bort om morgenen den 12te;
men om eftermiddagen den samme dag ankom stor
fyrst Nicolaus, armeens øverstbefalende, til Tirnova
med en talrig stab af fyrster og adelige. Hans mod
tagelse her i fyrstendømmets gamle hovedstad var
meget karakteristisk og meget begeistret. Ved Za
vada var der, tvers over in6^an^en til den kløft,
gjennem hvilken veien fører op til byen, bleven dan
net en meget stilfuld æreport af træernes grene, og
til bul^arern63 store fryd dlotte6e 3ol6aterns her af
egen drift sine hoveder. Under de fire hundrede
aar, hvori det tyrkiske overherredømme vårede, havde
ingen kristen kirkes klokker tonet ud over dette
land, men de gamle klokker var gjemt bort til for
løsningens dag maatte komme. Ned fra de to klostre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
