Note:
Translator Daniel Vindheim is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Krigere, som jeg har kjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
Romanovverne.
krigerfamilie. Foruden dens daværende hoved, keiser
Alexander den anden, var der ikke mindre end 12
af familiens medlemmer, som deltog i den russisk
tyrkiske krig i stillinger fra over^enerai til stabs
kaptein. Storfyrst Nikolaus, en yngre broder af
Alexander den anden, havde overkommandoen over
samtlige russiske stridskræfter i Europa. Nikolaus
var en meget fin kriZernsv6inF, men ingen stor
general. Han var den hjerteligste og mest lige
fremme soldat, man kunde tænke sig, naar han var
i godt humør; var han i den modsatte sindstilstand,
leverens nan et 3laaen6e bevis for riZtiZne6en af det
gamle ord: Skrab russeren, saa har du tartaren."
Han havde sine engang for alle fastslaaede sympa
tier og antipatier; jeg antager, at jeg nærmest hørte
til dem, der navcie hans sympati. Thi monseiZneur
var altid høflig nok mod mig og leilighedsvis besyn
derlig aabenhjertet. Da jeg red ind i det keiserlige
hovedkvarter i Gomi Studen med de første tidender
om den desperate kamp i 3cnipkapas3et, sendte
keiseren mig tvers over dalen til sin broder, stor
hertugen, for at gjentage for denne de nyheder, som
jeg havde bragt ham. Storfyrsten spurgte mig, hvad
jeg tænkte om den situation, jeg havde forladt ved
Schipka. Jeg svarede, at efter min ringe mening
kunde denne vigtige position ikke ansees for sikret
med mindre et helt armékorps holdtes stationeret
der til dens forsvar. Et armékorps!" raabte stor
fyrsten-, idet han Bk^lle6e ned et glas vin, gode
Gud! hvad kan det nytte at tale om et armékorps,
naar jeg ikke ved, hvor jeg skulde tåge en bataljon!"
Nikolaus var utrolig aabenmundet, men han var en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
