Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Og om Mantineas Slag,
Hvor Epaminondas segned.
Ej dog mer, som dejlig meldt,
Blomstred for mig Hellas-Haven:
Asken af den sidste Helt
Selv som Dreng jeg bar til Graven.
Hvad jeg størst paa Jorden saae,
Stigende til Ærens Tinde,
Det var Rom i Kjortel graa,
Grækers strcenge Herskerinde.
Selv i romersk Fangenskab
Sad jeg under Ørnens Vinger,
Goetted dog, at Magt dem gav
Kun en stærk, usynlig Finger.
Kun halvtredsindstyve Aar
Der forløb fra Sama-Slaget,
Hvor først Bod for Banesaar
Rom fik under Skjoldelaget,
Da var hele Verden alt
Bleven til et Romer-Rige;
Selv jeg saae, Ka«rtago faldt,
Saa det aldrig mer kan stige;
Makedonien er vundet,
Grækenland er underlagt,
Syrien er leenkebundet,
Og Ægypten under Bagt.
Nu er alle Dages Aften,
Lavt er Moder, slap er Kraften,
Tugten kun er mageløs.
Hvad dog end paa gamle Dage
Trofter mig, som Spaadoms-Sang,
Er, at naar jeg ser tilbage
Over Tidens Bølge-Gang,
Noget ser jeg, som, begravet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
