Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Vilde sig en Klassiskhed
Af min Skrift opbygge;
Latterlig de, som tilforn
Mestrene for Babels-Taarn,
Ej forstaa hinanden.
Alt de i tre Hundred-Aar
Gjorde Stil som Aber,
Sagde selv, at fra i Gaar
Ligheden sig taber,
Finde vel i Morgen ud,
De kun blev med Hovedbrud
Dobbelte Barbarer.
Midlertid min ægte Smag
End gjør Underværker,
Skaber sig til Dommedag
Stolte Mindesmcerkerz
Død kun saared den omsonst:
Op af Graven ved dens Kunst
Mylre Bavta-Stene.·
Tidlig jeg blev »evig« kaldt,
Bliver det end silde,
Og er mine Dage talt,
Gaar det Verden ilde;
Thi med mig, sin Hovedstad,
Smagens Stede, Øjets Bad,
Verden staar og falder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
