Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Digternes den gyldne Alder
Virkelig med mig gik ind,
Saa om mig og Roms Poeter
Spaade Nileiis syv Profeter.
Derfor end, as alle Skygger,
Jeg det hører med Plaser,
At paa Maro Verden bygger,
Fremfor paa den graa Homer,
Sluttende: trods alle Lyder,
Og hvad Momus kalder Aag,
Bugned dog den Tid af Dyder,
Da selv Digteren blev klog-
Gjorde Vers, som man gjør Tojer,
Brugte Guder kun til Stads,
Var begejstret kun for Lojer,
Som Ovid og som Horats,
Kransede med Tusendfryder
Bonde-Dont og Værger-Dyder-
Freden blev min Kjæle-Dcrgge,
For den kaldte mig Avgust,
Skade kun, at skarpe Ægge
Huge nær saa godt ej Rust!
Jammer-Skade, at Germaner,
Tolpere i Bjorne-Skind,
Tag fra Varus mine Faner,
Og forbitrede mit Sind!
Dog, om end min Guddom halter,.
For jeg kom i Skygge-Bag,
Staar og falder dog mit Alter
Kun med Verdens gode Smag,
Thi det staar, paa gyldne Stave,
J Apollos Kølken-Have.
Z-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
