Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Visen om dem, fra Mærs og Raa,
Svinge sig vidt over Bølgen blaa!
Valdemar Sejer, i Kjortel rod,
Blegnede over de Heltes Død.
Fulgte end Sejer ham rundt paa So,
Venner han savned dog under Ø;
Længe han leved, den Dane-Drot,
Danemarks Haab blev med Haaret graat.
Sammen de sank i Kvirld paa Baar,
Sammcn de sov i mange Aar;
Danemarks Haab hed Dagmars Søn,
Bane-Saar fik den Drot i Lon.
Daneniarks Haab, i Moder-Skjød,
Jmmer dog sover med Kinden rød;
Derfor med Vemod, mild og blid,
Mindedes Valdemarers Tid.
Dejlige Viser, med Tone sød,
Trøfted som Engle ved Dagmars Død.
Mindet vel lader som ingen Ting,
Er dog et lønligt Kilde-Spring.
Dyb er Kjærminde-Kilden god, «
Springende op as Knnd Lavards Blod;
Jmmer det risler: eri Gang paa ny
Haabet sig svinger som Fugl i Sky! ·
Fuglen har sunget og synger end:
Skoven staar dejlig og grøn,
Valdemars-Tiden oprandt igjen,
Deri Sommer og den Eng saa godt kunne sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
