Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Men før de kom til Herrens Grav,
De fleste faldt som Fluer.
Statholder hed jeg vel for Krist;
Dog mindst af alle hued
Mig, hvem der trode paa ham hist,
Thi de mig overskued.
En saadan Karl var Johan Huss,
Som stygt mig gjennemhegled,
Til smukke Folk, med gyldne Blu6,
Hans kaade Mund forsegled.
Ak, at ej ham i Husses Spor
Et Rejse-Pas blev givet,
Som pinte mig med Ukvems-Ord
Snart Sjælen ud af Livet!
Den Tigger-Munk var splittergal,
J Pennen som i Munden:
Han bandte paa, at jeg var Baal
Og Belial i Grunden.
Paa Skrift han raadte Dag og Nat;
Men alle mine Baller,
Hvori dog skrevet stod en Klat,
Han kaldte lutter Nuller!
Han blæste ad vor Frues Krans,
Og ad Sankt Peders Nøgle!
Han spyde Gift paa al min Glans,
Den ubesvorne Oglel
Da mange Konger Spot mig bød,
Det bød mig stor og liden;
Dog gav mig somme Naadsens-Brød,
Dermed jeg slider Tiden;
Men lurer immer dog i Løn
Paa Lejlighed og Lykke,
Som Sætte-Konge for Guds Søn,
Lidt hojere at bygge.
10«»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
