Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
For Guld jeg græder nu penge-bar,
Og Solen gaar ned i min Vove;
Ved Natte-Tide ej Ro jeg har
For Bukder og Blod at sove.
66. kKristosfer Kolombo.
Paa spinkle Vinger, som Due bly,
Kolombo foer over Havet,
Og fandt i Vester en Verden ny,
Der ligger han nu begravet;
Hans Ros har flojet al Verden om,
Mett ligger nu lavt i sin Alderdom.
Nu over Dybet, som paa en Sky,
Man farer i fjorten Dage,
Og gammel er nu den Verden ny,
Som kosted saa stor Umage;
Kolombos Rejser er nu kun Spøg,
Hans Ros, som Vindens, gaar op i Nog-
Hans Daad er bleven en Moder fin
Til ny Opdagelser mange,
Hun selv er glemt over Afkom fin,
Som Havfr11 i Bølge-Gange;
Men er der Hjerrte i Folk endnu,
De Moder komme dog kjont i Hul
Om Tyrus fordum til Perus Guld
Fandt Vej over Oceanet,
Og om Kartago fik kake fuld
Paa Stier, af andre banet:
De Spørgsmaal venter endnu paa Svar,
Ad Ja og Nej gjør de begge Nar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
