Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Guldet er mit, og Selvet med:
Hus-Guder ved hvert Arne-Sted.
Haj er min Vold, og dyb min Grav,
Evig min Ros paa Verdens Hav.
Fristed end tit jeg Over-Vold,
Det var dog kun i Heden-Old,
Og hvad man fik, var Laati paa Pant,
Saa jeg til sidst dog immer vandt.
Efter hvert Folk, som blev min Gjaist,
Arved jeg, hvad mig hnged bedst.
Tyriers Skat, for Raper-Kj·øb,
Angled jeg saa alt i mit Svob:
Kjøbinge-Kløgt og Landsby-Kutist,
Øvet jeg har dem ej omsonst.
Romeren lod hos mig sit Staal,
Baade i Bryst og Tunge-Maal,
Sent jeg det fandt, for dybt det laa,
Passer nu som en Smed derpaa.
Angleren mig, i Bod for Tog,
Pantsatte Blik og Billed-Sprog,
Som vel poetisk kim gjør Pund,
Gjør mig dog Gavn i kjedsom Stund.
Danske mig gav, om jeg saae grandt,
Flaade med Flag i sikker Pa11t;
Laante de lidt, det var ej Tab,
Godt sig forrenter Sømandskab,
Og kun en mundkaad fransk Bastard
Kalder min Love en Leopard.
Snarest mig snod vel Sir Normaii,
(Nærig han var som Haand og Tand,)
Thi skjønt jeg fik hans Smag og Svcetd
Som er til Nød al Ære værd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
