Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
Knæle maatte dybt i Grus
For den Dro·t, som raader ene,
Jeg og med mit Bede-Hus,
For vi stod som døde Stene;
Altid dog Jerusalem
Er den store Konges Hjem.
Derfor mangen Orlogs-Stattti
Hisset fra, hvor Konger beje
Knæ i Sions Konges Navn,·
Sttrvned efter mine .Høje:
Efter Graven, hvor han laa,
Under hvem nu Skyer gaa.
Glad jeg, over Tyrke-Lig,
Saae den Helt i mig indtræde,
Som med Love-Mod i Krig
Parred Barm-Graad og Glæde,
Plojed kun det vilde Hav,
For at vogte Herrens Grav.
Kronen, som han vraged her,
Stirrende paa Torne-Kransen,
Sikkerlig ham smykker der,
Hvor ufalmelig er Glansen;
Gotfred derfor regnes skal
Med i Sions Konge-Tal.
Vel han sank i Graven brat,
Paa hvis Bred han vilde bygge,
Thrken dog, hvis Dag er Nat,
Skjtrlved længe for hans Skygge;
Nys end mumled Muselmænd
Om, at Gotfred gik igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
