Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. 245
sstorste Del af Schl-esien, som han siden i St)vaars-Krigen
(1756—«63), til hele Evropas Forundring, kjækt forsvarede mod
Østerrig, Frankerig og Rusland. Al Tro var ham Tant, og
Tysk en Pestilense.1)
Han var det attende Aarhundredes beromteste, hartad forgudede,
Konge, men for Resten saa pære-fransk, som det er en Tysker
muligt. altsaa i Grunden lige saa nfransk som 1·1tt)sk, i ingen Hen-
seende folkelig, men, med udmærkede Evner-, selvstændig, selvraadig
og selvklok1.
RFrihed er et Ord, saa glat som en Anl, saa det nytter aldrig at tænke
paa eller tale om den, Uden man først veed, hvilke Kræfters
Frihed der menes, og hvortil de vil have Frihed; thi det borgerlige
Selskab er grundet paa den Sandhed, at, medens Frihed for alle
ædle og velgjørende Kræfter til at udvikle sig og virke uforstyrret, er
Menneske-Naturens nødvendige Krav, saaledes er de dyriske, vilde
og forstyrrende Kræfters fri Virksomhed Menneske-Naturens Pest;
saa kun de Love er virkelig gode, som fremme og beskytte alle vel-
gjørende Kræfters fri Virksomhed Endtiti slaaet man derfor iBlinde
om »Friheden«, som om det ikke var Spørgsmaalet, hvilke Kræf-
ter, Frihedett tilkommer, og hvordati den vinde-3 og beskyttes, men
hvilke Enkeltmcend: de som Udgjor Øvrighede11 eller Folket-andet
eller Mængden, der skal have Lov til at gjore alt hvad de vil, eller
til at plage og skiftevis nndertrhkke hinanden.
sitFritkrnker betyder sædvanlig et fortvivlet Menneske, der, trods alle ind-
vortes og Udvortes Vidnesbtsrd om den levende Gud, hans Kjærlig-
heds Aabenbarelse i Tidens Løb, og Menneskets Kald til Udødelighed,
ja, trods de urokkelige Tanke-Love, tænker, han aandelig er og
kan alt hvad hain lyster; men Ordet ,,Fritænker« kunde ogsaa
betyde et Menneske, der knn afrystede alle de Baand, som herskende
Meninger, Magelighed og Egenkjærlighed lægge paa Tanken, til
Hinder for Sandhedens Opdagelse og Erkjendelse; og i den Be-
tydning skulde vi naturligvis alle være Fritænke1«e.
—stdfroissarkn fra Valeneiennes i HennegaU, laa immer paa Rejseti mellem
Kongers og Fyrsters Gaarde, iEngelland (under Edvard den tredje)
Jtalien, Frankerig og·Burgnnd, for han holdt meget af Stads og
Lystighed; men da han var et godt Hoved, og havde sine Øjne med
sig, er den store Kronnike, hatt skrev om sin Tid, netop ved hans
megen Færdsel bleven en af de vigtigste Kilder til det fjortende
Aarhundredes Historie, med hvilket han endte sin Bog og sine Dage.
f) —Saaledes 1ste Udg. I dets Sted har 2den kun Ordetiet ,,Friedrich deri eneste
iProjsen««, hvortil slutter sig hele det følgende Stykke, som intet tilsvarende
har i første Udg. —- Det nærmest følgende »Han« er her tilfojen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
