Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
Kolbrand Jcette svarer i de engelske Kæmpeviser omtrent til Langbeii
Rise i vores.
JjeKolombo (Kristofser), en Genneser af ringe Byrd, søgte længe forgjæves
Understøttelse til at overfare det atlantiske Hav, men fandt den dog om-
sider hos Dronning Jsabella i Kastilien, og opdagede Amerika 1492.
Konsiantfti den store lod sig først kort før sin Død ved Daaben ind-
lemme i den kristne Kirke, saa det er intet Under, om man finder
hans Levned ukristeligt; men Tro paa Kristiis som en almindelig
Skyts-Aand, og paa Korsets Tegn som et Uovervindeligt Skjolde-
mærke, havde han aabenbar fra den Tid, han (ester hans egen For-
tælling til sin Levneds-Besktsiver Biskop Evsebius) saae et Kors i
Skyen, og overvandtsiii Medbejler Maers med detTegni sitBanner»
MKorsct er Kristendommens eneste synlige Tegn; saa hvor det tilbedes,
er ingen Aand, og hvor det afskaffes, ingen Kristendom.
thig er i Verden et nødvendigt Onde; men Romerne, som ej havde
Lyst til anden Virksomhed, betragtede den som et nødvendigt Gode-
skristcndom betyder historisk den Tro paa Jesiis Kristus, som Guds
enbaarne Soii og Verdeiis Frelser, der alt for 1500 Aar siden var
udbredt over hele det romerske Rige, og faldt ej med det, men skabte
en ny Kristenljed as Skyter og Barbarei-, som Paven i Rom, jdet
eneste overblevne apostoliske Sædet vel bragte under Aaget, men som
dog bevarede den oprindelige Tro, der fulgte med Daaben, og av-
lede en Troes-Helt i Morten Luther, der askastede Bane-Aaget og
stræbte, ved Hjælp af Bibeleti, at give den nye Kristenhed samme
Skikkelse som-den gamle, hvilket vi kalde at reformere. Under
Revolntionen afskasfede Franskmcendene hojtidelig Kristendonnuen,
jog gjennem det attende Aarhundrede syntes den kristue Tro alle
Vegne at ville nddo, saa den til sidst hartad kun nævnedes som en
forceldet Overtro, der skulde spottes med; men da Troen øiensynlig
er levet op igjeii i det nittende Aarhundrede, har de vantro, der af
verdslige Grunde vil skride for Krist11e, benicerket, at man gjarite
ved Kristendoni kunde forstaa alle deres Leerdoni, der kaldte Jesus
Kristiis deres Lære-Mester, endskjont de ikke trode paa hani,
men bestred den kristne Tro; og naar man i saa alvorlig en Sag vil ·
lege med Ord, lader det sig ganske rigtig sige; men naturligvis bliver
denne splinteruy Kristendom aldrig den gamle, der har gjort Gjer-
ningerne i Tidens Løb, og Oplysningens Venner maa de for
alting ikke kalde sig, der, ved at stemple Modsigelse af den kristne
Tro til Kristendoni, aabenbar stile paa at forvirre Kirke-Historien
«og Menneskets Begreber om Tro og Vantro, Ja og Nej, Snildhed
og Løgn, som Lyset skarpt adskiller, og kun agyptisk Mørke kan synes
at forbinde. -
f - »Y——-—,——s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
