- Project Runeberg -  Kristiania bymål : vulgærsproget med henblik på den utvungne dagligtale /
12

(1907) [MARC] Author: Amund B. Larsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

med Skrivning og Læsning, hvilke lidet eller intet
rettede deres Tale efter Skriftsproget, men fulgte saagodtsom
alene Almuesproget.« Eftersom der med tiden blev fler
og fler av sådanne familjer, fandt man det mindre
nødvendig at uttale på dansk — den norske uttale av dansk
fordret visse rettigheter. At man kun efterstræbte at
tale et mellemsprog, ikke ren dansk, derom vidner da
også alt hvad der blev skrevet i Norge, fra Absalon
Pedersøn og Jens Nilssøn til Holberg og Wessel, nemlig
ved de indblandede norske vendinger, ord eller former;
dog er at mærke, at med den stigende ævne til sproglig
refleksjon blev de norskheter man tillot sig i skriftlig
fremstilling, noget forskjelligartet. En sildig rest av den
stræben efter at tale dansk som ikke trængte igjennem,
er det spor av »høitone« o: synkende (mot sedvanlig i
Norge stigende) ordmusik, som nok endnu kan findes,
men vei nu almindelig ansees for litt opstyltet foredrag;
i det 18de århundrede var det sagtens almindelig når
man talte på embeds vegne og forøvrig når det gjaldt at
optræde med værdighet — hvilket som bekjendt dengang
spillet en meget større rolle end nutildags. Det bør
dog erindres, at høitonen hersker også i dele av Norge,
sydvestligst og nordligst.

§ 7. Medens således den danske uttale ikke var
så særdeles utpræget selv i de fornemmere norskfødte
kredse, var man derimot stærkt bunden av den
forestilling, at det var det skrevne sprog som var det
rig-tige, og at talesproget egentlig hadde at rette sig efter
det; det forsøkte man så på i langt større utstrækning
end vi nu har spor av, selv om der jo endnu er endel
ord hvis uttaleform i talesproget udelukkende skyldes
sådan bogstavtrældom. Sine største resultater nådde
disse uttalebestræbelser vei først sammen med de be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristbymal/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free