Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
den oprindelig lange og lukkede e i henholdsvis adj.
let og verbet se — idet æ kun forekommer foran r og
tyk 1 tillikemed andre kakuminaler. Det ser ut til, at
der ikke længer arbeides imot denne gjennemførelse av
den spidsere uttale, undtagen kanske ved den korte lyd,
som gjennemsnitlig er noget mer åpen i KDgl. end i
KVlg. Denne sammenblanding av åpen og lukket ©
tilhører opr. de vikske dialekter.
§ 17. Det er dog ikke biot fra de nærmeste
dialekter Kristiania har mottat påvirkninger; det sker ofte
fra temmelig fjerne egne i landet, men da sedvanlig kun
når den fremmede dialekt stemmer eller synes at stemme
overens med skriftsproget. Det er da egentlig på én
gang fra skriftsproget og den fremmede norske dialekt
lånet er gjort, og den sidstnævntes delagtighet i det kan
derfor i regelen kun bevises, når KDgl. og den har en
karakteristisk biomstændighet tilfælles som ikke fore-
m
kommer i skriftsproget.
Blandt de ting hvor fremmet dialekt må antas at
ha virket uten at skriften virket hverken for eller imot,
er den spredte forekomst i visse familier i Kristiania av
skarrende r (i), en lyd som ellers kun ved individuel
talefeil forekommer længer østover end i nærheten av
Tvedestrand. Foranledningen til den østlige optræden
av l ligger i to ting, for det første, som allesteds, deri,
at lyden er lettere end r, hvilket viser sig netop på det
at den forekommer ret ofte i r-dialekter ved individuel
talefeil, men ikke omvendt, og dernæst ved påvirkning
fra sør- og vestlandsk, især i senere generasjoner av
derfra eller fra Danmark indflyttede familier. Det
fortælles mig, at velstillede Kristiania-familier i tidlige dele
av det 19de århundrede pleiet at forskrive barnepiker
fra Sørlandet for børnenes sprogs skyld, vei især for de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
