Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
»bløte konsonanter« — hvori det vistnok frugtet litet.
Men med hensyn til det skarrende r kan det nok ha
hat betydning; ti det viser sig ofte, at en temmelig
kortvarig berøring med skarrende sprog smitter av på børn,
selv om de er født og altid har bodd på Østlandet. De
Kristiania-folk som bruker \ for r, pleier dog ofte at
bruke rn, rs, rt som supradentalforbindelser, de uttaler
ikke alle % med følgende dental; ti den har da ikke
lethetens fortrin, man slipper allikevel for den tungvindte
tungespidstrille.
Dels en påvirkning fra Sørlandet, dels en feilslagen
stræben efter skriftsprogmæssig tale er det, når de,
uttalt di, nu er den sedvanlig anvendte form istedetfor
skriftsprogets dem, 3 persons pronomen i dat.-akk. plur. :
jçt så di ; jçt tok dn frä di. Langs Skagerakkysten er di
herskende på denne måte, (altså både som nominativ
og i andre kasus), og det ikke alene i byene, men
også på landet, ja også på vestkysten, der vekslende med
dçi. Men dialektene i Kristianias nærmere og fjernere
omegn bruker aldeles ikke noget di som 3 persons
pronomen (men kun som artikel og — med eftertryk —
som demonstrativ); 3 pers. plur. er der utviklet av oldn.
dat.-akk. t>eim og brukes både som nom., dat. og akk.
(se foran s. 24) med bevaret m. Når Kristianias
middelstand i det 19de årh. med sådanne forutsætninger
vilde bestræbe sig for at efterligne skriftsprogets de, utt.
di, dat.-akk. dem, var motsætningen mot de hjemlige
m-former hovedsaken for den; disse vogtet man sig for
— og dermed også for ordet dem; og nominativen, hvis
funksjonskreds var ukjendt, blev ene brukelig; i dette
har de indvandrede sør- og vestlændinger, for hvem
m-formerne var ganske uvante, virket med.
Vulgærsprog er dette di hittil ikke blit, men opad er bruken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
