Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Ved motsætningen mellem overvægt og likevægt er
der i østlandsk i 3 grammatiske klasser opståt en
tvedeling av ordene efter deres form: i infinitiv btåsa, kaste„
men fära, i svake hunkjønsord visa, vçgga, men vlkuy i
svake hankjønsord linvay bakka, men nBvay — de sv.
han- og hunkjønsord som har »likevægt«, er nemlig på
det egentlige Østland sedvanlig utviklet av de oldnorske
kasus utenfor nominativ.
I ord som har likevægt, er der i bygdemålene ofte
en stærk ensidig eller gjensidig påvirkning mellem bægge
staveisenes vokaler, tiljævning. I de vikske mål er
denne dog ikke meget fremtrædende, og derfor er der
kun få sikre spor av den i KVlg.
I prinsippet gjelder likevægtsloven i byens
vulgær-sprog likeså vei som i de andre østlandske dialekter.
Men faktisk er forholdet temmelig uklart, regiene er
blit forvirret dels ved den sprogørets slappelse som fulgte
av, at man daglig hørte og delvis brukte to sprogformer
som ikke var fuldstændig avgrænset fra hinanden, og
dels derved at mange personer leilighetsvis la an på at
tale enten mer vulgært eller mer polert end de egentlig
hadde lært at gjøre. Der er derfor en hel mængde ord
hvor man, valgfrit eller nødvendigvis, bruker former
uten likevægt hvor denne egentlig hørte hjemme, og et
(meget mindre) antal ord hvor likevægtsform brukes eller
kan brukes, uagtet de historiske betingelser for den ikke
er tilstede.
De svake hunkjønsord med likevegt, som i
østlandske dialekter pleier at ende på -11 eller -ø, er der
næsten ikke eksempler på i denne dialekt. Der er kun
ett hunkjønsord med hver av disse endelser i dialekten,
nemlig furu og moro, og intet av dem kan regnes for
fuldgyldig bevis på bevarelse, füru fordi det også (ialfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
