Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
I stua mot oldn. etofa kan der være kommet w i første
stavelse ved indflydelse av u i 2den på samme måte
m
som det senere § 28 påvises, at det m å være sket i hüa
av hçfud; men hele formen kan også være opståt i
dansk. — Også i dele av Jarlsberg og Larvik synes der
at være få likevægtsord av hunkjøn som har bevaret
endelsens u eller o, bortset fra furu, som de vei alle
har; der er tapet av -u vistnok en indflydelse fra byene.
I de likevægtsord, hvor endelsen er -a, har denne
ikke i KVlg. forårsaget nogen tydelig forandring av 1ste
stavelses vokal. I nogle andre vikske dialekter kan
virkningen undertiden vise sig, nemlig på et o i 1ste
stavelse; medens o i et enstavelsesord, hvor den blev
likesom overlatt til sig selv, i disse bygdemål blev til
æ, f. eks. lof til læv, blev den ved påvirkning av
endelsens -a til å i lofa, nu låva (og låvå). Men o blir i denne
dialekt også i de fleste enstavelsesord til å, såsom i lav.
Av svake hankjønsord med likevægt har man
således f. eks. häna, väna, mäga, måka, tyäka, hära, stäka,
lepa læbe (en stor, hængende), neva, sl Ba, såta, tåta, beta,
dråpa, pasa; lånte skriftsprogsformer er f. eks. stia (oldn.
stigi), bua (bogi), lua (logi); men der brukes også former
av hjemlig rot og hjemlig utvikling som stega, båga> lågay
uagtet rimeligvis de fremmete former hadde lettere for
at få indpas i ord med forbindelserne -igi og -ogi end
ellers, fordi g i disse er en temmelig ubestandig
konsonant. Det er mig med tvil opgit, at vilje kan hette
vilja (men som hunkjønsord); det er den eneste form
jeg har fåt med - ja i hankjønsordene. —
Sproghistorisk urigtig er det, når mata, som har opr. lang vokal
i Iste stavelse, også kan hette måta, især i bestemt form
matan. — Til hankjønsordene slutter sig også treu tredje,
idet formen utgår fra formene utenfor nominativ.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
