Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
I
I
hvilke denne er lang, nemlig de grupper som i dialekten
kan betegnes med eksemplerne finni og gråti, har fåt
sin endelse ved indvirkning fra majoriteten. Dette kan
navnlig sluttes derav, at adjektiverne lifn og æian, hvilke
hører til samme bøining soin partisipierne, men på grund
av sin store hyppighet har bevaret denne bedre
(nemlig med særskilt hunkjøn), de har i ntr. ikke men -a,
og denne forskjel må komme derav, at de har lang
rodstavelse. Både partis, og disse adj. har (d)n i
hankjøns-formene, av oldn. -inn; det ser her og oftere i norsk
ut, som om selve det at en konsonant uttales, virker
som en årsak til at foregående vokal svækkes. I myd,
som har opr. likevægt, er endelsen -a av en ganske anden
oprindelse, den kommer av østlandskens gjennemgående
mangel på forskjel mellem: to ensartede vokaler efter
hinanden og: én vokal med slåp e efter; således er
myd nærmest av myy, som også høres, (opståt av *myjy.
*mygjy < oldn. mykyt), likesom scfa veksler med sä\
spa a med späa, lasa med la a1), Wön med lø^an og lø*n>
a^ant med aa«/, ant.
Også u har den samme svækkelse foran 6 (t) og r,
såsom i vlsdr av visur — hvilket også er overført til
»
dem med kort rodstavelse, se s. 44 f, og nöd svarehde
mot oldn. nçkkut. I hus av oldn. hçfud er egentlig
anden stavelses u blit .bevaret; det har nemlig været
der sålænge til 9 i første stavelse blev u og f blev -g-\
av *hu#ti opstod det oplandske hügu og her i de vikske
mål nærmest hiCu, derpå hüd på samme måte som det
foran blev utredet ved myd. I en vistnok endnu senere
tid er u blit svækket til s i fremmetord som spekkxdl&rey
< spekulere, akk’d rat’ < akkurat, samt i gutt når det brukes
’) Både i bet. lagde (præt.) og lade (f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
