Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
de samme konsonanter som kan bortfalde, i bægge
slags tilfælde.
Temmelig gjennemgående er bortfald av oldn. 3;
likesom i de fleste norske dialekter gjengis 6 ikke ved
d i nutidens uttale uten på grund av ett eller andet
særeget forhold ved ordets historie eller betydning f. eks.
i KDgl. som i skriftsproget güd, höda, i KVlg. ned’afst,
brød^ra. Længe har det været almindeligere at indsætte
t (se s. 80): lita (vei også lyta) lystre af hlyda, möta m.,
mot n. mod.
At g bortfalder er mindre gjennemført. Efter a må
dette vei siges at komme av svag betoning, i dar, flt.
av däg, samt i dra; det ringe eftertryk må også til for
at forklare hvorfor mya meget, nöKn nogen og tä
(undtagen præt. tokk) er blit behandlet som om de hadde g;
bortfald av g i fuldvægtig stavelse efter a må være
overført fra aksentsvage stiltinger. Når g følger efter e og
især efter o kan dens svækkelse medføre diftongdannelse,
hvorom se §§ 45 og 47. I forbindelserne -eig og -øyg
er g også smeltet sammen med diftongerne, f. eks. sæt
seig, blæt m. bleig, bæi m. bøining; sj. fortid ftoßig,
sedv. flæt. I de § 45 opførte eksempler har man aldrig
opgit mig forbindelsen -dug. Heller ikke efter oprindelig
au har denne forbindelse forekommet i ord som häu
haug, äivwd øie, men av og til, vei omtrent i ett tilfælde
av 3—4, har man nævnt mig fortidsformer som jäug,
f taug, for almindeligere jäu, jläu; uttalen av g er der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
