Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
ordets form i nutiden finde det påfaldende at det ikke
har tyk 1, mens dette i grunden vilde være aldeles
uhistorisk, nemlig hvor der i oldn. stod 6l eller ri (hvor r
også gik over til d, se s. 73) såsom i säl sadel, fäli
farlig. Mens t opstod av 1 fordi tungespidsen var ledig
og tyk l’s artikulationssted var den lettest at nå, var
tungespidsen, ved uttalen av 6 optat andetsteds.
Den tykke l’s artikulationssted overføres, likesom
fra r, til følgende dentaler; deriblandt også til r, f. eks.
gut rot.
§ 51. Det mest iøinefaldende av de træk hvori
det dannede talesprog i landet (i det store tat) har
mot-ståt den danske påvirkning fra skriftsproget, er, at det
har bevaret de »hårde« konsonanter, f. eks. i gape,
gryte, köke. Dette er naturligvis en følge derav, at
danske eller halv dansk talende familiers børn i regelen
lærte sit talesprog og fik sit lydsystem mest fra
jævnaldrende som ikke hadde så meget av den fremmete
påvirkning. Da de som litt ældre lærte at læse og skriver
fortrængte de »bløte« konsonanter ikke de »hårde«, om
de første end kom ind i de gloser som talesproget ikke
hadde bibragt dem; og en medvirkende grund hertil var
del, at selv om børnene hadde en dansktalende lærerr
kunde de ikke anta hans uttale, han sa ikke gäbay grydd,
kågd, men kanske noget sådant som gäwa, gliyöay kç$ar
med konsonantuttaler som ikke fandtes i alfabetets
navnerække: han måtte bli usikker i sin instruksjon — om
han forsøkte på nogen; og børnene flk en fornemmelse
av, at deres gäpay gryta og koka var likeså
overensstemmende som lærerens med skrivebruken, som io blev
anset for det ufeilbare grundlag for rigets sprog; i
læsning brukte de den uttale av bokstavene, som alfabetet
gav anvisning på. I sin tale som voksne anvendte de,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
