Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
f. eks. på prækestolen, også i regelen denne; men f. eks.
under præstegårdens drift og ellers i sin daglige tale
brukte de sagtens meget av det sprog de havde lært i
sin tidlige barnbon. Av skrivformer både fra ældre og
yngre tid ser man da også, at de skrivende ikke har
været rigtig befæstet i at bruke de bløte konsonanter;
f. eks. i N. S. optegn.s. 120 (1576) Oslo byes friheth(e)r,
köp, köpet, köpt (men også köffte). Og endnu i 1819
{og det fra Stavanger!) i Fam. Kielland s. 193: Bal Sal
i yttre Stuen. Efterhånden som det blev en større kreds
av folket som lærte at læse og skrive, blev det også
fler og fler som nogenlunde holdt den regel at bruke
sin læse-uttale, når de var utenfor sin familie. Men jo
flere det blev av disse, desto mindre blev også den
autoritet utenfra hvormed læseundervisningen kunde
optræde. Kløften mellem sproget i familien og
embeds-sproget blev mindre og mindre, og endelig, ute i det
19de århundrede, blev motsætningen mellem den virkelig
danske og den norske uttale gjenstand for offentlig
dis-kussjon under striden om det danske og det norske
teater i Kristiania, og dagligtalens hårde konsonanter
blev offisiel uttale.
Foruten i den slags ord som kun tilhørte skrift og
bøker, men ikke dagligtale, hvor således den bløte
konsonant måtte bli herskende i norsk endskjønt den hårde
der var den etymologisk rigtige, er der også et andet
slags tilfælde hvor den fremmete form ved tingenes
naturlige gang flk en betydelig overvægt. Det var der,
hvor forskjellen på et ords norske og danske uttale ikke
bare lå i konsonanten, men også vokalen ved en stor
og fast kløft var skilt fra den norske. Norsk bok, klok,
Jcrök, koka var for avvigende fra dansk (i ældre tid vei
gjennemsnitlig:) bç#, klçf, klçg-, kçfd til at bli tat for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
