Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
regelmæssighet mot dansk d efter vokal1); derav har
man endnu f. eks. market, m&nvt, ærfdt og adj.frçmnidt,
samt kastet, låvet i præt. ind., mens substantivenes
intet-kjønsartikel og nogen adjektiviske intetkjønsformer ved
nasjonal påvirkning har mistet konsonanten, se s. 22 f.
Allerede i reformasjonsårhundredet har man rimeligvis
tait således, om det end kan være efter dansk mønster
når der f. eks. i N. S. optegn, jævnlig skrives fortidsformer
som till tålett (s. 105, 1575), lofifuidt (s. 120, 1576), olagett
(s. 203, 1579). — Uttalen med-af for dansk -ede, -ed er
også herskende på Sørlandet, hvor forøvrig de »bløte«
konsonanter er gjennemført.
Formlære.
Kap. 12 Verbernes bøining.
§ 52. Under den foran § 12 karakteriserte nydannelse
av bøjningsformer som dialektblandingen i byen
fremkaldte, er det her aller mest verberne det er gåt ut over.
Skulde man finde frem alle eksisterende former, vilde
det vise sig, at kun få av de stærke verber er indskrænket
til den stærke bøining, og at en hel del av de oprindelig
!) Prof. Moltke Moe gjør mig opmerksom på, at da -et er
præt.-endelsen i disse verber i sønderjydsk (i 16de årh. foruten ofte i
Norge ogsa almindelig brukt av sønderjyder i skrift) og der
påviselig fandtes en stærk indvandring til Norge af sønderjyder,
kan valget av t i den dannede uttale ha været påvirket eller ialfald
støttet av disse slesvigere.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
