Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Den svake beining.
§ 60. Da det er så stor en del av verberne som
kan bøies på to eller flere måter, kan de, likesom foran
ikke hensigtsmæssig grupperes efter de faktiske former
■
uten at man kjender tilnærmelsesvis alle disse; den
historiske inddeling er den eneste jeg kan opstille som
grundlag, men den må jo ikke gjennemføres strængt.
Den oldnorske a-bøining er fuldkomnest bevaret i
like-vægtsverber, som nemlig har det a der skyldes
like-vægten, i alle former (sedvanlig også i inperativ).
Som eksempler anføres:
Inf. Præs. ind. Præt. ind. Præt. pts.
låga lctgar laga laga
klaga kl agar kläga klaga
baka bäkar baka baka
smäka småkar smäka smäka
svara svärar svära s vära
skreva skr & v ar skreva skreva
streva str^v ar streva streva
lava låvar låva låva
bara bårar båra båra
Imidlertid er det tydelig, at -a i inf. og præs. ind.
har hat en stærk mistanke ved sig for at være
bonde-sprog, og disse former har således ofte av den grund
(smlgn. s. 20); og da den korte konsonant i stammens utlyd
uten vanskelighet tillot at man føiet -t(d) eller -d(d) like
efter den, er dette i stor utstrækning sket (sinlgn. s. 82). Det
synes derfor mere end tvilsomt, om der blandt de
opgivne eksempler findes noget som ikke også kan bøies»
efter paradigmene:
Inf. Præs. ind. Præt. ind. Præt. pts.
lags lägsr lag åd lägd
lavd lav sr Içftd IçJ’t
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
