Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Andre verber med oprindelig Ö, som fra ældre eller
senere tid har været med i denne bøining, er rå råde,
tre sætte tråd i, snil, svi (trans.), gli, skli (en
sammenblanding av skrida med glide), kna, ska, vå; tildels har
de endnu en ganske anden bøining ved siden av denne.
Det kan være mulig, at sammentrækningen av de to
stavelser i præs. inf. til én egentlig er foranlediget fra
de verber hvor vokalen allerede i oldnorsk stod i
utlyden, f. eks. så, tru.
Disse hadde i oldnorsk -3i i præt., altså såÖi, triidl,
men bøies nu likedan som de med oprindelig 8 i
stammen, f. eks.:
Inf. Præs. ind. Præt. ind. Præt. pts.
så sår sçddd sçdd
trü trür truddd trudd
Andre verber med oprindelig utlydende
stamme-vokal som mere eller mindre ubetinget går efter denne
bøining er: /fa, klå, nå, spå, grö, rö, skö (her også
for-bindeisen skö sæ smøre sig, skaffe sig en god indtægt),
snö (om vinden), fri, Se, skre gå skråt, sne eller snø, strø,
bü eller bö, snü, sy.
Formen sne er naturligvis kommen fra skriftsproget
og KDgl., snø med den her omtalte konjugasjon er den
oplandske form. Men ved siden av disse findes der
også andre, åbenbarlig vikske former, som mere nærmer
sig til oldn. snjova, nemlig snøgd, snøg^dr, snøga, snøga-,
i pt. pts. har jeg også hørt snøgi og snøvi, desuten mange
blandingsformer • med sné og snøy såsom pt. og pt. pts.
sn&ga, og snögda snögd, snø^a, snesa, og pt. pts. s neg i.
Kun ett verbum har den bøining som direkte
kommer av den oldn. bøining av verber som trü eller sy,
nemlig dø (smlgn. s. 65), oprindelig stærkt verbum og
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
