Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
w 9w m w w § -
dansk, hvor de sidstnævnte hersker, f. eks. i Kristian
III.s bibel. Grunden til, at årsaken i det dannede
talesprog har et mindre omfang end virkningen, ligger i
skriftsprogets danske former. Skriftsprogets födte, klædte
stemmer jo ikke ganske med de oprindelige ög i
dialektene bevarede former födde, klædde; men de står
dog nær nok til at gjøre god tjeneste. Men boede,
sneede, det er bogstavforbindelser som man i norsk ikke
kunde få noget ordentlig ut av, man vidste ikke engang
hvorledes de skulde uttales, om det tredjesidste bogstav
skulde uttales eller være stumt tegn. Der var der trang
til dialektenes form.
At præt. partis, i hele bøiningsklassen sedvanlig
hetter f ödd, trudd, og således har en opr.
fælleskjøns-form, både i KVlg. og KDgl. likesom også i det hele
netop i de dialekter i landet, hvor ellers intetkjøn er
præt. partisipiums aller mest brukte form*), er en følge
♦
av det at præt. ind. har -ddd\ denne følge er blit desto
mere omfattende ved motsætningen mellem skriftsprog
og talesprog; den halvbevidste eftertanke, som idethele
spiller så stor en rolle i sproghistorien, sagde: »når vi
siger födde hvor der læses (og skrives) födte, må vi
også sige född hvor der læses födt.« Men i enkelte
meget brukte verber, nogen svake, men flere stærke
var intetkjønsformen i god tid iforveien blit den ene
brukelige av syntaktiske grunde, nemlig fordi verbet
y
denne grund må gripe til urigtige eller ialfald uvæsentlige
forkla-ringsgrunde for det samme fænomens følger når disse omsider
har nådd at dukke op i skrift. — Det er formentlig en tidlig
norvagisme, når Schøning I, s. 19 & 59 skriver dødde.
1) Idet nemlig intetkjønsformen brukes som prædikatsord også til
subjekt av han- eller hunkjøn, f. eks. i KDgl. lian ær kçmmdt,
KVlg. han æ IcçmmL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
