Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
denne bøining; men endog sönn har i KVlg. antat den.
I de mere egentlige vikske mål i Smålenene og
Jarlsberg bøies derimot a-stammer med flt. -är, bestemt -ana
og i-stammer med flt. -ar, best. (d)m, hvilket ikke er
Kristianiamål. Derimot brukes i KVlg. i ikke gansker
ringe grad Kristiania dagligtales flertalsformer med
gjennemført -dr og (d)m, gålar garna, hçstar hçsfn’na, men rent
vulgærsprog er dette naturligvis ikke. Av de gamle
konsonantstammer har mann, nagg’ei (eller nçgg’al) og fir/y
eller fiyy’ar bevaret enstavelsestonelag i flertal:
Ubest. Best. Ubest. Best. Ubest. Best.
Ental: mann marni’n nagg’al nagg’arn fiyy(’dr) fiyy’dn,fiyyarn
Flt.: mçnridr mçnn’a nçg’lar nçg’la fiyy(dr)fiy’a, fiy’ra
De svake hunkjønsord med overvægtig 1ste stavelse
bøies ganske på samme måte som a-stammene:
Ubest. Best.
Ental: bakka bakkan
Flertal: bakkar bakka
Men svake hankjønsord med likevægt, hvormed i
flertal også ordet däg følger, har en anden endelse i
bestemt flertal, altså:
Ubest. Best.
Ental: beta betan
Flertal: betar betana
Av däg eller da, best. dan, best. flt. dä^ne;
flertals-formen av dette ord pleier idethele i likevægtsmålene
at være likeartet med de svage likevægtsords flertal.
Det synes tvilsomt, om denne bestemte flertalsendelse
-na er gammel i dialekten og opståt i denne, eller om
det er den foran ved a-stammene omtalte form fra KDgl.,
som i likevægtsordene har fortrængt en ubekvem bestemt
flertalsform (i oplandske dialekter har man daa, bæta’a).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
