Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
__TXT) FJORDEN EN SOMMERDAG_
Og den lille Kristianiafroken er sprunget op fra sin pinds og staar og stirrer
indover, fyldt uf gjensynets jubel. Det er ligesom hun indaander landskabet i lange,
dybe drag. -Er det ikke deiligt!« udbryder hun. uden egentlig nt rette sine ord
til nogen bestemt.
»Jo. storartet,« svarer kavalleren. »Men — det passer saa pokkers daarlig
som introduktion til byen derinde.«
•Jeg synes netop, det passer aldeles udmærket. *
Nei, om to-tre maaneder, naar sommerforgyldningen er slidt af, forst da
begynder indseilingen og byen at passe tiJ hinanden.’
Og saa begynder han at udmale for hende et a^gte hostlandskab fra
Kristiania fjorden:
Det er en tidlig septembermorgen. Ikke et vindpust. Taageu hænger og
slæber ned i det graablege vandspeil.
De skovklædte aaser eier stærkere farver, kraftigt grønbrunt paa ginnerne,
friskt blaagrønt paa turnerne og sygt gult paa de gustne lovtrær, som hist og her
titter from af naaleskoveu. lien den klamme morgentaage har vidsket farverne ud
ug hængt et graagrøiit slor, isprængt med enkelte skiddengule flekker, foran begge
fjordbredder.
Alting er graat, aaserne, taagen. himmelen, selve fjorden. Som et smudsigt
.speil ligger den og kaster matte lysegraa reflekser ud i al denne dode graa
ensformighed.
Her ligger der en sort flage sod, udblæst af en dampskibsskorsten, og driver
paa vandet, der en klat petroleum, som er flydt udover og spiller i alle regnbuens
farver, rødt, violet, orange, gult og grønt, — men mat. afdæmpet, som om den ikke
voved at forstyrre hele denne graasorte, askegraa, staalgraa, musegraa og sølvgraa
farvefamilje, der hostblege og morgengrætne har sat hinanden stævne.
•San glider det sorte skrog af et dampskib ud af taagen. Skruens vinger
arbeider stilfærdig dybt nede. og som en plog skjærer haugen sig gjennem det seige
vand, medens lange, dorske dønninger vælter sig indover mod strandbredderne.
Sodflagen gynger urolig op og ned. og petroleumens farvespil bliver livligere. —
Aa, den. som kunde vu*re med ud af al denne graahed!
Men det hele var bare en kort forstyrrelse. Snart er alting graat og stille,
der skibet gled frem. Taagen slæber som for tungt ned i det graablege vandspeil,
— 9 - s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
