- Project Runeberg -  Kristiania og Kristianienserne /
15

(1890) [MARC] Author: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FYSIOGNOMI

Og beskedent vil ogsaa det indtryk være, som den almindelige reisende
faar af byens trafik.

Da lian i regelen kun færtles i de mere fashionable s trog, vil ban neppe
faa det indtryk, at Kristiania er en by. som har det travlt, Den store trafik er
samlet nede ved bryggerne og opover langs Akerselven; men fra disse s trog har den
elegantere del af byen forlængst trukket sig tilbage.

I forrige aarhundrede var det endnu fint at bygge og bo nede ved havnen,
hvor der stadig foretoges udfyldninger og livor det ene Hotte hus reiste sig efter det
andet, paa det fra sjuen indvundne terræn; uven i vort aarhundrede er det bleven
anderledes, og allerede for over halvhundrede aar siden kunde Welhaven slaa del
last som en kjendsgjerning, at Kristiania nærede et slags vandskræk for sjoen og
mere og mere trak sig væk fra den.

Hvis denne vandskræk nogensinde har været til. saa har den i alle fald ikke
været dybt rodfæstet og er gaaet fuldstændig over inetl tiden. Det viser bebyggelsen
langs Drammensveien, paa Bygd«) og smnaoerue, saavelsom de talrige badesteder
udover ved fjorden, der om sommeren oversvommes af gjæster fra Kristiania, saa
hver eneste lodsstue og fiskerhytte er optuget.

Men ned til havnen er byen alligevel ikke vendt tilbage; den har trå fiken
luu\ defc fur sig, og del er mere og mere bleven handeLskontnrernes, varelagrenes og
oplagstomternes bydel, medens butiktrafiken er flyttet længere op i byen og de elegantere
familjeboliger stadig bar erobret sig nvt terræn udover mod vest.

Kristiania bestaar tierfor paa en vis maade af en by, som tjener pengene,
og en, som sætter dem overstyr. 1 den ene moder man bare grosserere og agenter,
toldbetjente og bryggearbeidere, visergutter og fragtvogne; i den anden træffer man
derimod damerne og dagdriverne, studenterne og officererne, konditoribesogerinderne og
kafegjæsterue. bioyolerne og herskabsvognene, galanteributikerne og modemagasinerne.
I den ene vandrer portefeuillen sin daglige gang fra kontoret til banken og fra
bunken til kontoret; i den anden forelager spadserstokken og musikmuppen sin
ligesaa regelmæssige promenade op og ned Karl .Johans gatle. I den ene luber man
erinder. i den anden spadserer man; i den ene har man ikke tid nok. i deu anden
formeget tid; i den ene dreier .samtalen sig om kure og de nyeste borsuoteringer,
i den anden om kunst og de nyeste parisermoder. Efter fattig leilighed danner
forholdet et slags aualogi til Londons City og Westend, og det er ingenlunde grebet
saa rent ud af luften, naar folk fra tid til anden anvender den sidste engelske
benævnelse paa de nye vestlige bydele, hvor det er fint og dyrt ut bo.

Det egentlige lorrctningsstrug strækker sig langs havnen, omkring Hoved-

— \5 -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristiania/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free