Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANIA OG KRISTIANIENSERNE
20 procent flere af diftcrit og skarlagensfeber. For hvert 8de ’dødsfald uf lungebetændelse
i vest er der 10 i øst, og for hvert 5te dødsfald af bering er der 7.
Man blader igjennem kart for kart. og bestandig tinder man dem lige mørkt
schatterede for de østlige bydeles vedkommende. Alle disse mørkegrås og sorte
partier gjør en tilslut ganske uhyggelig tilmode, og man lukker det store, tunge bind
med en følelse af. sit det østlige Kristiania er en eneste stor sygestue og en
kirkegaard.
Et saadant indtryk er naturligvis falskt, fordi det er meget overdrevent;
men sikkert er det i alle laUl. at naar sundhedstilstanden i Kristiania er slig. som
den er for tiden, naar enkelte epidemiske sygdomme, som difterit og skarlagensfeber,
synes at have slaaet sig ned der og ikke vil lude sig fordrive, naar andre sygdomme,
som diarrhoe. kræver flere ofre for det aar. som kommer, end for det. som gaar, saa
er aarsagen væsentlig at soge i de østlige bydele. Her er »let. disse sygdomme har
sit faste tilhold, og herfra er det. de foretager sine herjingstog udover den øvrige by.
Som bekjendt indtager ikke Kristiania fur tiden nogen synderlig gunstig
plads i sanitær henseende mellem de europæiske hyer. I 1888 var f. eks.
dødeligheden forholdsvis stone i Kristiania end i Kjøbenhavn. Stockholm. Berlin. Dresden.
London. Edinburg, Glasgow, Brussel og Amsterdam. Den stod omtrent paa samme
trin som i Paris, medens Hamburg, Breslau, Wien, Petersburg og Dublin var
daarligere stillet.*)
At forholdene i Kristiauia ikke er endnu ugunstigere, skyldes dels
sund-hedskommissjonens energiske bestræbelser, dels et udmærket drikkevand, dels et
forholdsvis nyt og hensigtsmæssigt kloakvæsen. Forøvrigt er der mange
naturlige hindringer, som slaar sig saniuieu om ut gjøre Kristiania til et mindre
sundt opholdssted.
Først og fremst er grunden alt andet end heldig. En stor del af de ydre
bydele ligger paa »skalberghvis porøse masser ansees meget modtagelige, for smil.
stofler. Den ældst« del af byen ligger paa stinkkalk. og alt. hvad der ligger imellem
denne del og de ydre bydele, er bygget paa lergrund. Trods sit uhyggelige navn
skal stinkkalkeu ikke være uheldig som byggegrund, og lergrunden ansees heller
*) Dødeligheden var nemlig:
- (8 —
Petersburg pr. tusind indb.
Breslau 27,s - — >
Dublin 25,i - — ,
Wien 2ö,i - —
Hamburg 24,ii - —
Kristiania 22,o - -
Paris 22/. pr. tusind indb.
Glasgow 22,i — •
Amsterdam 22.« - — >
Kjøbenhavn 21,« - — .
BrÖBSol 2I,i - — i
Dresden 20,i pr. tusind indb.
Berlin 20, j — »
Stockholm lü,a - — .
London I8,s - —
Edinburg 18,4 • — >
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
