Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OSLO
den egentlige norske residensstad; allerede under Haakon Magnusson den ældre
havde don tiltaget, betydelig i rigdom og velinagt. Men det hele var kun en kort
opblussen. Hanseaternes indtrængen, der virkede saa knugende paa langt kraftigere
bver, var næsten tilintetgjørende for det lille Oslo, og efter Kalmarunionen førte
byen en rent hensygnende tilværelse. Da reformationens indforelse havde berøvet
den den indtægtskilde, som den liavde havt i den mandstærke og rige katholske
geistlighed, blev det selvfølgelig værre og ikke bedre.
Men nde paa fjeldknauserue ved Bjørvikens vestside laa der allerede siden
flere hundrede aar tilbage en farlig fiende og lurede, paa byen.
Det var Akershus slot.
Da det blev bygget, var der ingen, som drømte om muligheden af noget
fiendtligt forhold mellem byen <ig slottet. Det er i saa benseende betegnende, at
Akershus første gang nævnes, medens Oslo specielle velynder, Haakon Magnussøn
den ældre, regjerede Norge.
Men reformationsaarkuiidredets indførelse af skydevaabnene, og den voldsomme
forandring, de gjorde i al krigsførsel, bragte med engang by og fæstning i et skjevt
forhold til hinanden.
Byen laa paa den ene side ikke nær nok til at kunne beherskes af
fæstningen, og paa den anden side laa den dug »aa nær, at den kunde blivo et udnwrkot
tilholdssted tor on fiende, i tilfælde al’ en beleiring. Saaledes var byen bleven en
trudsel mod fæstningen og fæstningen en trudsel mod byen.
Hvem der i denne kamp vilde trække det korteste straa, var det ikke saa
vanskeligt at forndse.
Fa>stningen vokste i betydning og styrke under gjentagne forbedringer og
nybygninger; byen vokste derimod ikke. Da svenskerne i löl>7 beleirede Akershus,
fik den for tørste gang føie. hvilket, farligt naboskab den havde faaet, Fa\Stningen
gik uskadt ud af den lange beleiring, idet svenskerne maatte trække sig tilbage med
uforrettet sag; men byen var bleven fuldstændig odelagt under kampen. For
beleiringen tog sin begyndelse, havde nemlig befalingsmanden paa Akershus stukket ild
paa Oslo, for at. fienden ikke skulde finde tilhold der. Borgerne fik kun 24 timers
frist til at redde sine eiendele; alt, hviid de ikke havde faaet slæbt ud af byen
inden den tid, blev uden videre brændt med. »Desligeste lod hand alle Skib
op-hreiide, som der laae for Byen«, fortæller Peder Claussen Friis i sin - Norriges
Beserifuelse«, ■ emldog de tilbød sig. som aatte dem, at ville hugge dem ud igjennem
Isen, oc lade dem andensteds henføre, oc Fieiiderae komme dog icke, lar end paa
tredie Dag der efter, der ned som Byen hafde staaet«. Stort var der naturligvis
— 29 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
