Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIAN DEN FJERDES KRISTIANIA
Hvor eneste borger i byen bolder en gris eller to i sin gaard midt inde i
tykke byen. Manden maa jo have juloflesk naturligvis, og at han bestandig skulde
holde sine svin inde i grisehuset, at han ikke skulde kunne slippe dem ud i
gaards-rummet, og at de derfra ikke, naar det faldt dem ind, skulde faa lov til at tage sig
en liden trip udgjennem portruuimet og ud i gadesolen med alle deus fristende og
lokkende herligheder — det vilde virkelig vane formeget forlangt efter datidens begreber.
Det er sandelig allerede meget, at ban ikke ogsaa slipper koen ud. som ban
har i fjøset derinde i gaardsruinmet; han nwier sig med at lade den drive gjennem
gaderne, naar den skal ud paa lians lokke udenfor palisaderne og gnage i sig lidt
af græsstubben, som pibler frem. naar efterslætten er kjort i hus om bosten.
Bringer synet af disse tilloddede væseners promenader paa gaderne os et
levende indtryk af. hvor stor afstanden er mellem det gamle Kristiania og nutidens,
saa vil synet af byens vandledning atter svække dette indtryk en del og saa at sige
rykke byen nærmere mod os.
Den har nemlig virkelig allerede en vandledning.
Dreier vi fra Kongens gade om hjornei ved den nuværende Haadliusgade
eller Rnadhnsstrædet. som det heder i midten af det syttende aarhundrede, og folger
dette stræde* et par kvartaler opover, saa kommer vi til byens torv, og midt paa
det linder vi et prægtigt vandspring med bassin. Vandet ledes fra Akerselven og
fører ikke blot til vandkunsten , paa Torvet, men ogsaa til Akershus og til flere
andre steder i byen.
Det er overraskende; mon ikke desto mindre maa det ingenlunde opfattes
som et tegn paa, at byen er forud lbr sin tid.
Slutningen af det sekstende og begyndelsen af det syttende aarhundrede er
netop vandledningernes og • vandkunsternes« glansperiode. Man kunde næsten fristes
til at sige, at vandet er en af tidens store opdagelser; menneskene begynder at
forsttut dets store værd og betydning, de hölder paa at faa sans for dets friskhed, de er
saa smaat paa vei til at tabe sin skræk for dets af kjølende og rensende egenskaber,
ug de har allerede niet fuldt suibent for «lets skjønhed, naar det i klare spillende
straaler slynges op i luften for som en tæt plaskregn at styrte ned igjen paa
bassinets vandflade. I Kjøbenhavn, paa Kronborg og en bel del andre steder er der
spenderet kolossale summer paa gode vandledninger og storartede vandspring.
Kristian den fjerde sværmer for deui. og hau kunde naturligvis ikke anlægge en by.
tiden ut den skulde have en >vandkunst . Han har endog givet en siuu penge til
den af sin egen kasse,
Den vandledning, byen har faaet eller lians initiativ, er i virkeligheden al
ære værd. Den tilfredsstiller alle rimelige fordringer, og man horer ikke klage over
— 37 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
