Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIAN DEN F.lERDES KRISTIANIA
Hvad maa ikke lammesteg og laks have været for herligheder i en tid, der
kunde komme i slig feststemning bare ved udsigten til at faa forsyne sig af dem!
Laks og lammesteg, lammesteg og laks spager jo formelig i hovedet paa den
lækkersultne poet; han bliver ikke træt af at nævne dem, de bringer hans tænder til at
lobe i vand og hans pen til at gjøre lystige kaprioler, og de har uden tvivl sat
hele bryllupsgildet i straalende humor under afsyngelsen af denne rimede spiseseddel.
Men saa havde jo rigtignok allerede ved aarhundredets begyndelse en tønde laks
kostet bele 20 lod selv eller to lod pr. vaag — og det var jo mange penge efter
datidens begreber.
Som hverdagskosten er, saaledes er ogsaa servicen. Knivene trækker enhver op
af sliren i sit eget hælte; gafler gives der ikke. Selv Kristian den fjerde eiede ikke
en eneste gaffel, for han var 44 aar gammel, og den ene. han da kjobte sig, var
vistnok mere en raritet, end en bruksgjenstand.
Alle de gjenstande, som i det nittende aarhundrede er af sølv, glas eller
stentoi. er i det syttende af tin. Man skja:nker af tinkander, drikker af tinstob.
spiser med tinskeer. 1 de aller rigeste huse har man vistnok sølvkander, sølvpokaler,
sølvbægere, sølvskeer, ja endog fade, smørbrikker og saltkar af sølv; men det er sager,
som staar paa stads eller i det høieste bruges ved de allerhøitideligste anledninger.
Til dugligduga bvugca ogsaa her hare gjenstande uf tin. Poroclrcn og
hollandsk stentøi — blaa og hvide Delfts fade og tallerkener — begynder føret henimod
aarhundredets slutning at optage kampen med tinsagerne, og det varer et godt
stykke ind i det nafste aarhundrede, inden deres seir er fuldstændig.
Tallerkener er endnu en luksus, som ikke er almindelig. Man har vistnok
tallerkener af tin; men man er endnu ikke kommen derhen, at hver af
bord-gjæsterne faar sin. Med fingrene griber enhver sit stykke af det store kjød- eller
fiskefad, som staar midt paa bordet, og i det fælles suppefad modes sdle skeerne.
Endnu saa sent som heuiinod norhundredets sintring an fores det som et vidnesbyrd
om nymodens forfinelse, at nogle er begyndt at servere suppe i tallerkener; de er
nemlig blevne saa tine paa det, at «le stør ikke dyppe skeen, hvilken de drage vaad
af munden, i fadet igjen«.
En egen spisestue er ogsaa en luksus, som datiden ikke kjender. Der
spises i det summe værelse, hvori der soves. Selv familjer, «ler bar mange flere
værelser, end de bruger, indretter sig paa denne maade; det er langt bekvemmere,
tinder man — og saa sparer man opildning af et værelse om vinteren. Hvis vi taler
til vore værtsfolk om det usunde og uappetitlige i at spise i et værelse med bedærvet
luft, saa vil vi prostituere os. Enten vil de slet ikke forstaa os, eller de vil finde,
— —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
