Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANIA OG KRISTIAN IENSERN R
skulde ikke gjenopføres. Den nye bebyggelse udenfor voldene havde bragt
kirken og torvet til at være mindre centralt beliggende; sløjfningen af de sydvestlige
kvartaler vilde bringe dem til at ligge helt i en udkant. Derfor besluttede man at
flytte begge mod nord lige udenfor den gamle vold, hvor ogsaa huseierne i de
sloi-fede kvartaler fik anvist nye tomter. Voldene blev jævnede med jorden; endel af
dem blev brugt fil at fylde op kjernet midt paa det nye torv, ved hvis ostside (len
nye kirke blev lagt og endnu ligger, rigtignok i en betydelig forskjønnet skikkelse.
Saaledes havde byen allerede inden det syttende aarhundredes udgang sprængt
sit trange befæstningsbelte og kunde nu som aaben by frit og uhindret vide sig ud
baade mod nord og vest. Foreløbig blev der dog lidet eller intet af udvidelsen mod
vest. Det var fornemmelig mod nord at byen vokste.
Ved siden af den store brand i 108(5 fortjener Karl den tolvte en beskeden
plads i byens historie for at have bidraget til at paaskynde dens fremgang i det
rent ydre. Medens han holdt til i byen, blev adskillige af dens huse temmelig
stærkt medtagne af kuglerne fra fæstningens kanoner, Efter beleiringens ophor blev
bygningerne gjeiiopforte. tildels i udvidet og forbedret skikkelse. Dette var f. eks.
tilfældet med boghandler Cappelens nuværende eiendom paa hjørnet af Toldbodgaden
og Kirkegaden, den saakaldte Colletfgaard. der ved denne leilighed blev forandret
fra en enetages (il eu toetages bygning.
Forresten gik det ikke synderlig rask med Kristiania udvikling, hverken
hvad størrelse eller udseende angaar. Man har regnet ud, at den ved midten af
det syltende aarhundrede maa have bavl henved 4000 indbyggere; vod den förste
norske folketælling i 1769 havde den en befolkning af 7Ö00 mennesker. Den havde
altsaa brugt over 120 aar for at fordoble sin folkemængde, medens fordoblingen nu
for tiden foregaar paa noget over 20 aar. Ved den anden folketælling — i 1801 —
var folkeimengden steget til 11,000 mennesker og deri var endda forstadiernes
befolkning regnet med. 1 ydre heuseeude var der saaledes ikke nogen synderlig stor
forskjel mellem det syttende og det attende aarhundredes Kristiania.
Saameget mere iøinefuldende var derfor den forskjel i byens liv som
udviklede sig i lnbet ai’ det attende aarhundrede. Skjøndt den vedblev at være en
smaaby, udviklede den sig i denne henseende saa raskt og eiendommelig, at det
attende aarhundredes Kristiania med rette har vakt interesse paa grund af sit
særegne selskabelige og aandelige præg.
Prøver man at finde de förste aarsager til dannelsen af det attende
aarhundredes Kristiania-samfuud, kommer man til at stanse ved to simple historiske
kjendsgjerninger, der saa at sige danner de to fundamentale punkter, hvorfra bygningens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
