Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_KRISTIANIA. OG KRISTIANIENSERNE_
dauseselskah. saa maatte hau besørge dets poetiske indvielse. Blev det nye lystige
liv, der førtes af hovedstadens fornemme verden, angrebet fra prækestolen, saa
maatte han rykke i marken med et forsvar, og skulde en pokal forsynes med en
indskrift, saa var det ham. der skulde forfatte deri. Vilde en af byens fornemme
damer lyksaiiggjøre sin ægtehalvdel med en poetisk fodselsdagsgratulation, saa gik
hun til sin ven Tullin og lik ham til at skrive den i hendes navn. og uaar den
rørte ægtemand blev enig med sig selv om, at han ikke kunde vise sin
erkjendtlighed paa en bedre mande end ved at glæde sin hustru med en lignende hilsen paa
hendes fødselsdag, saa var det atter den stakkels Tullin, der maatte holde for.
Højtideligholdtes der en fødselsdag inden den patriciske kreds, saa maatte lian
gratulere paa vers i sit eget eller selskabets navn, og indtraf der et dødsfald i
byens fine verden, saa var det ikke vel, hvis ikke han forfattede gravskriften. Selv
et fem dage gammelt barn kunde ikke blive baaret til graven, uden at Tullin skulde
give det en gravskrift med paa veien.« Citatet, der er hentet fra min afhandling
om Tullin i » Literaturhistoriske pennetegninger«, hentyder helt og holdent til arbeider,
lian virkelig har maattet udføre, hvorom enhver, der vil blade igjennem hans
• Samlede skrifter«, kan overbevise sig.
Og ikke nok med, at det opblomstrende selskabsliv hæmmede lians udvikling
som digter; det forstyrrede ogsaa lians sindsro og skadede hans belbred. Svagelig fra
fødselen af og brorende paa spirerne til den sygdom, der endte lians liv i eu ung
alder, deltog han kun uvillig og modstræbende i den viltre ttunmel, hvori lian blev
draget ind. og forbandede det overdaadige liv, der var ham en plage, som han ikke
kuude frigjøre sig fra uden at stode den kreds, lian tilhørte. Fin byens larmende
selskabelighed længtes han mod landlig ensomhed og ro, og hovedmotivet i lians
betydeligste værker blev en dyb foragt for bylivet og kulturen som menneskehedens
ulykke og en begeistret forherligelse af det ukunstlede liv i naturens skjød.
Kristinniaselskabets stoiende munterhed gjorde ham saaledes til »Naturevungeliets
nordiske apostel«.
Der gives som bekjendt planter, der visner og dør uil, fordi den jord, hvori
de vokser, ikke er dyb og nærende nok. Tullin var en saadan plante.
Kristianiii-livet var altfor meget et liv paa overfladen til at kunne give lians evner den næring,
de trængte for at udvikle sig til fuld modenhed.
Men der gives jo ogsan planter, der trænger en grund og let jord for at
trives. Eu saadan natur var Bernt Anker.
r Kristianiaforholdene forkrøblede Tullin til en dilettant mod sin vilje og
tiltrods for sin natur; men do samme forhold udviklede alt det dilettantagtige, der
var Bernt Anker medfødt, til den høieste grad af frodighed. Al den anden
— 58 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
