Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANIA F OKT ATTENDE AARH UNDRE DE
dilettantisme, det overfladiske liv udviklede, var kun større eller mindre tillob
henimod ham.
Han var dilettantismens fuldtudviklede pragtblomst, saftlos og duftløs, men
glimrende.
Der tales om nniversal-genier; Bernt Anker frister en til at låve en analogi
til dette ord. Hvis nogen har fortjent at kaldes en u n i v er sa 1 - d i I e t ta 111, saa
var det ham.
Som forretningsmand var lian en dristig og heldig spekulant, der forstod at
tjene penge i stor stil. Skjondt han forte det ødsleste hus og formelig oste peuge
ud, skal der dog have vatret aar, da han afsluttede sine høger med en ren indtægt
af et par hundrede tusinde rigsdaler. Men forretningsmand havde Bernt Anker ingen
ghede af at være. Blot maa jeg gjöre denne anmerkning •. skriver han til Christen
Pram paa sine gamle dage. ut alt merkantilt liar jeg i afsky jeg er stats-borger
og aldrig var jeg eller skal jeg blive nogen kjobstads-borger, fordi jeg liadede
handel — fordi jeg folte mig formeget til at blandes med det elendige kryb, som
under na vu af kjobmauid besmitte standen indtil at være priviligerede røvere«.
Sin egentlige virksomhed betragtede han altsaa som noget, der laa under
hans værdighed og ikke passede for lians store geni. Det, han virkelig var* vilde
hau nodig være. Til gjengjæld vilde han gjerne være alt, hvad han ikke var.
Først og fremst vilde han være diplomat. Det var hans ungdoms droiu og
hans alderdoms ærgjærrighed. Det var vistnok et af hans livs skuffelser, da han som
ung blev kaldt hjem fra en aarelang udenlandsreise for at overtage bestyrelsen af
sin moders forretning, netop som lian stod eller indbildte sig at staa paa sprunget
til at blive dansk legationssekretær i Paris. Senere i hans liv vedblev den
diplomatiske karriere at spoge i lians hjerne som en tiks idd. Selv efterat hun havde
været Kristianiakjøbmand i 22 aar, var han oieblikkelig færdig til at forlade altsammen,
saasnart et lost rygte fortalte, at han var udnævut til gesandt i London. »Gid det
var saa vel!« skrev lian; >da kom jeg til at leve efter mit sind — ingen forandriug
kunde personlig gjøre mig lykkeligere«. Og da der saa ikke blev noget af det hele.
folte han sig paa det aller dybeste skuffet og krænket, og erklærede: »Jeg vil ei
entrere i denne saa elendig forvaltede stats tjeneste — en erklæring, der unægtelig
minder 0111 rævens sure rognebær.
Diplomat var der altsaa ikke anledning til at blive. Til gjengjæld slog
haus rastløse dilettautnutur ind paa alle mulige undre felter.
Han digtede- tragedier og komedier, ban skrev afhandlinger og digte, han
udarbejdede taler, og han fabrikerede gravskrifter. Det sidste var ellers et arbeide,
so in udførtes af en eller anden academieus, der havde trang til en lideu douceur.
— 59 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
