Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANIA OG KRISTIAN IENSERN R
ødselhed og ved siø gjæstfrihed vnr han hyens egentlige centrum, son» alle kredsede
om, og som alle var mere eller mindre afhængige af.
Hans forfængelighed var en af et forceret selskabsliv udviklet glimrelyst;
hans stadige tanke var at tage sig ud, og hans begreber om, hvad der tog sig ud.
var tidsalderens. Det vnr sturm- und drang-periodens kraftgenialitet, parret med
revolutionstidens pathetiske frase.
Han gjor f. eks. en kondolencevisit hos en fumilje, hvis overhoved er død.
En hel del besogende er samlede, du han kommer styrtende ind. kaster sig ned i
en sofa, slaar sig for panden og styrter ud igjen, uden ut sige et ord. Det var
lians kraftgenialske maade ut udtrykke sin deltagelse paa.
Han skal som repræsentant for det dramatiske selskab forfatte en
takkeskrivelse til direktionen i anledning af en vellykket forestilling, og han skriver:
Ikkun den Roscius, som kan handle paa skuepladsen, som han skriver ved
midnats-lampen. viser for medspillende, til hvilken grad af fuldkommenhed denne vanskeligste
kunst af alle kan stige. Derfor vare og ere tænkerne: Baron. Møie, Le Kain,
Garriek, Fonte. Schrøder, Schiller etc. de største acteurer. Derfor skabte disse
genier, som deres lige her, en efterlignclsesiuind, hvoraf udførelsen i onsdags bar
umiskjendeligt præg.« Mindre kunde ikke gjöre det i eu tid. hvis veltalenhed
stadig gik ud paa at skyde spurve med kanoner.
At sige oin en mig pige, at man syntes godt om hende og havde megen
sympathi lbr hende, var altfor simpelt og ligetil; paa Bernt Ankersk hed det:
Hvis jeg eiede et. kongerige, da vilde jeg give det til jomfru X. N. I vore. øren
klinger slige fraser græsselig uægte; hin tid fandt dem smukke. Den tog mere
bensyn til klangen end til bogstaven.
Men Bernt Anker var heller ikke blottet for tidens gode sider. Dem besad
han tvertimod i en næsten ligesaa eminent grad som dens skrøbeligheder.
Han havde dens livlige og alsidige interesser, dens videbegjærligho.d og deus
aimennniid. En trælastgrossercr, der hölder forehesninger over fysik og skriver
afhandlinger om et norsk universitets oprettelse, er et særsyn, som man næsten kun
kan tænke sig muligt i hin tid.
Og fremforalt var han et ægte barn af sin tiil ved at udøve eu filantropi,
der er uden sidestykke i vort land. Han tog intet hensyn til sin kasse, naar det
gjaldt at opmuntre kunst, videnskab, literatur; hun var alle fattiges ven og alle
«[aarers formynder. Naturligvis blev ogsaa denne virksomhed ofte gjort til
glansnumre for hans glimrelyst; men ofte kunde han dog vise en sjeldeu finfølelse i sin
maade at gjøre godt paa. i’aa dette punkt liar man virkelig eksempler paa, at han
har kunnet bringe sin forfængelighed som offer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
