Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN NYBAGTE HOVEDSTAD OG UNIVERSITETSBY
Og hvorledes det fe rovrigt maa have seet ud rundt omkring, kan man
omtrent tænke sig. naar selv en saadan noisomhed kom til det resultat, at »saa meget
kan med vished siges, at naturen har gjort nit, kunsten saare lidet for byen«, der
har »flere suffisante og unværdige, men saare faa smagfulde bygninger«. Alle de
citerede udtryk er hentede fra en skildring af Kristiania, som i 1828 stod at læse i
bladet > Nyeste skilderi af Kristiania og Stockholm .
Og ligesaa beskeden som man var. naar det gjaldt de offentlige bygninger,
ligesaa noisom var man i sine fordringer til de private. 1 det attende aarhundrede
var der jo baade bleven bygget og omhygget; nu blev der ikke gjort nogen af
delene. Det syttende aarhundrede havde sprængt Kristian den fjerdes volde, det
attende havde begyndt at forvandle bymarken til by; men det varede længe, inden
det nittende aarhundrede gjenoptog forvandlingsarbeidet i nogen nævneværdig grad,
og endnu længer, inden dette arbeide begyndte at strække sig udenfor den gamle
bymarks grænser. Forst i 1857 blev det nødvendigt at udvide byens territorium.
Det var den første territoriale erobring, Kristiania havde gjort, siden den blev anlagt.
Kvarterer, som nu ligger saa godt som midt i byen, laa for den tid et godt
stykke udenfor bygrænsen. Hammersborg var en virkelig forstad, Piperviken ligeledes;
det punkt, hvorpaa slottet nu er bygget, laa i 1828 hele ■ 1500 skridt fråden hidtil
bebyggede del af byen \ Uranienborg var en skovklædt aas =2000 skridt fra stadens,
og den nuværende Karl Joluuisgades øvre del en kroget landevei, der fra det sted,
hvor storthingsbygningen nu ligger, bugtede sig udover til Ruselokken med ubebyggede
jorder paa begge sider og enkelte gamle trær hist og her ved grøftekanterne.
Universitetets nuværende grund var eu sump med enkelte smaakjern hist og her. hvor byens
unge sportsmænd gik paa jagt efter ænder og bekkasiner om vanren. og slotsbakken
nogle nøgne Ijeldknauser. paa hvis toppunkt man holdt paa at lægge grundmuren
til slottet.
Gaderne havde et næsten ligesaa primitivt udseende som pau Kristian den
Ijerdes tid. Det gamle system med en rendesten paa hver side var i lobet af det
attende aarhundrede bleven forladt, og istedetfor havde man faaet en rendesten midt
i gaden, akkurat som man endnu i vor tid har kunnet finde det ordnet i de
trange sidegader i Nürnberg og hist og her i enkelte nordiske smaabyer. 1 denne
rendesten samledes alt skyllevand fra husene, og et tykt ildelugtende dynd blev
tilbage som bundfald. At an begge lukkede afløbsrender eller kloaker tinder jorden
varede det meget længe inden man begyndte med. Først omkring 1840 fik
Kristiania sine förste kloaker, og disse var endda saa ufuldkomne, at man allerede IH aar
senere maatte begynde at bygge dem om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
